Tæt trafik har ramt Store bededag - kø ved Storebæltsbroen

Store bededag er store rejsedag. Lige nu melder Vejdirektoratet om tæt trafik ved Storebæltsbroen og opfordrer bilister til at holde afstand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er tæt trafik og kø flere steder i landet lige nu.

Især ved Storebæltsbroen er der på mange trafikanter på vej mod Fyn og Jylland.

- Den tætte trafik begynder ved 40A ude ved Slagelse Vest. Der begynder de at køre ganske tæt, siger Mette Nedergaard, Vagthavende ved Vejdirektoratets Trafikcenter.

Uheld Vestmotorvejen
Læs også
Bededagsferien begynder tidligt – risiko for kø på vejene torsdag eftermiddag
Uheld Vestmotorvejen
Læs også
Bededagsferien begynder tidligt – risiko for kø på vejene torsdag eftermiddag

Kødannelse ved betalingsanlæg og over Fyn

Ifølge Vejdirektoratet er det særligt omkring Storebæltsbroen og over Fyn, at der lige nu er mange biler.

- Her må bilister forvente pletvis kødannelse og tæt trafik fra Odense og hele vejen mod Middelfart, siger Mette Nedergaard fra Vejdirektoratet.

Ifølge Vejdirektoratets prognoser er det forventeligt, at der vil være mest trafik i dag imellem 11-14. Det skyldes også, at der er mange konfirmationer i regionen i dag.

Opfordring: Hold afstand og kør efter forholdene

Mange sjællændere er allerede på vej mod Fyn og Jylland, og derfor lyder der også en klar opfordring til de trafikanter, som har bevæget sig ud i trafikken.

quote Husk at hold afstand og kør efter forholdene. Ta’ lidt af farten på grund af regn

Mette Nedergaard, Vagthavende ved Vejdirektoratets Trafikcenter

- Hvis de alligevel sidder ude i deres bil, er det en god idé, at de holder afstand. Lige så snart der sker et uheld, så sætter det en prop i trafikken lige med det samme, siger Mette Nedergaard.

På grund af regn er der også nedsat sigtbarhed, for det regner kraftigt mange steder:

- Derfor opfordrer vi til: Husk at hold afstand og kør efter forholdene. Ta’ lidt af farten på grund af regn.

Hvis man ikke er kørt endnu, så anbefaler Vejdirektoratet at vente med at køre til efter klokken 14.00, for så glider trafikken nemmere

Ingen trafik mod færgerne

Ifølge Vejdirektoratet er der ingen melding fra Sjællands Odde eller ned mod Rødby og her skulle trafikken efter sigende glide fornuftigt.

I disse dage henover Bededagsferien er der fleres tusinde mennesker samlet til det årlige kræmmermarked Døllefjelde-Musse Marked.

- Det kunne godt give noget mere trafik, men det ser ud til, at regnvejret desværre for Døllefjelde-Musse holder folk derhjemme. Lige omkring markedet er der dog masser af biler, siger Mette Nedergaard.

Læs mere om Vedirektoratets forventinger til trafikken omkring Store bededag her.


Nyhedsoverblik