Stort politiopbud i Benløse: Mand stikker kvinde ned, og politiet affyrer skud

Ved huset her i Benløse fandt der lørdag eftermiddag et overfald sted. Foto: Henrik Larsen

En 21-årig mand fra Ringsted er anholdt i en sag om knivstikkeri i Benløse, hvor en 56-årig kvinde er stukket i maveregionen.

Politiet er i øjeblikket massivt til stede på en adresse på Roskildevej i Benløse nær Ringsted.

Det sker efter, en mand lørdag eftermiddag har stukket en 56-årig kvinde i maven med en kniv. Manden flygtede efterfølgende fra stedet. Politiet fandt dog hurtigt frem til den formodede gerningsmand, en 21-årig fra Ringsted. Han blev senere overmandet af politiet og anholdt. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

00:54

Politikommissær Henriette Heinemann fortæller, at gerningsmanden er anholdt. 

Luk video

- Omkring klokken 13:00 får vi en anmneldelse om, at en kvinde er blevet stukket med en kniv af en mand. Da vi kommer frem og vores hundepatrulje stiger ud, får de øje på en mulig gerningsmand, da vi har et signalement af ham, og da vi råber ham an, reagerer han ikke. Da han skjuler sin ene hånd i jakken, afgiver politiet et varselsskud, og han bliver anholdt, siger Henriette Heinemann, der er politikommissær hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Ifølge en pressemeddelelse fra Midt- og Vestsjællands Politi modsatte den 21-årige sig anholdelse og truede politiet.

Artiklen fortsætter under billedet.

Øjenvidner har set en person blive fløjet fra stedet med lægehelikopter, ligesom en mand er blevet fragtet til sygehuset i ambulance. Foto: Henrik Larsen

Kvindens tilstand stabil

Øjenvidner har set en person blive fløjet fra stedet med lægehelikopter, mens den formodede gerningsmand blev kørt væk fra stedet i ambulance.

- Kvinden er fløjet til Rigshospitalet, og hendes tilstand er stabil, siger politikommissæren.

Hun oplyser desuden, at årsagen til, at den formodede gerningsmand fragtes væk fra gerningsstedet i ambulance skyldes, at han ved anholdelsen var for aggresiv til at blive kørt væk i en politibil. I ambulancen bliver han fastspændt til en båre.

Efterforskningen er nu i gang for at få klarlagt omstændighederne omkring knivstikkeriet.

Ifølge TV2 ØST's oplysninger leder politiet blandt andet i græsset omkring gerningsstedet, ligesom kriminalteknikere arbejder på stedet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App