Stadig en kamp – tilbage til Tanja fra Lev Livet

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

1 af 3

40-årige Tanja Raun gik fra arbejdsløs og tyk til fitnesstræner med styr på taljemålet. Halvandet år efter vender TV ØST tilbage til Fuglebjerg-kvinden, der stadig kæmper med selvværdet og sundheden.

Hun var tyk. Så tyk at hun ikke kunne mase sig ned i kælken om vinteren med sine børn. Og jobbet havde hun også mistet.

Da dengang 38-årige Tanja Raun meldte sig til TV ØSTs sundhedsprogram ”Lev Livet” i 2013 var det en sidste udvej, rent sundhedsmæssigt. Sammen med vært Katja Kafling og sundhedsekspert Birgitte Nymann fulgte seerne Tanjas op- og nedture over ti måneder, hvor hun kæmpede for at tabe sig.

Nu vender Katja Kafling tilbage til Tanja Raun for at se: Hvordan er det gået, siden vi forlod hende 27 kilo lettere i september 2014?

Gråd og grin – et rørende program

I programmet der sendes onsdag aften kl. 19.55 på TV ØST, fortæller en ærlig og åben Tanja Raun om sin nye tilværelse som fitnesstræner og sundhedscoach – og om den kamp for at holde vægten, som hun stadig kæmper.

- Det er rørende, ikke mindst fordi Tanja er Tanja. Hun er helt åben, og hun har ikke noget problem med hverken at græde eller grine, fortæller vært Katja Kafling:

- Som man vil kunne se i programmet, er hun nået langt, og alle andre synes, at hun er fantastisk. Men det er tankevækkende, at Tanja selv stadig ikke synes, hun er pæn nok, og at hun fortsat kæmper en kamp med maden, når følelserne råder. Sådan tror jeg, at mange overvægtige, der har tabt sig, har det. Det handler om, at være vant til nederlag, og om hele tiden at måtte fortælle sig selv: ”Jeg er god nok”,” siger Katja Kafling.

Se hele historien om Tanja Raun og hendes familie i aften klokken 19.55 på TV ØST. 

 

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App