Sparekassen Sjælland på jagt efter unge kunder

Arkivfoto. Foto: Sparekassen Sjælland

Sparekassen Sjælland er gået med i priskrigen mellem bankerne. Det tiltrækker førstegangskøberne.

3,15 procent for et andelsboliglån. Sådan lyder prisstemplet i et markedstjek, som MetroXpress har foretaget.

Og Sparekassen Sjælland er da også hårdt engageret i priskrigen på ejendomsmarkedet – en priskrig, der især handler om at kapre unge kunder, skriver avisen.

- Der står 'gode kunder' tværs hen over de her unge køberes kontokort. Derfor er bankerne ultra skarpe på at lokke med en attraktiv velkomstpakke, og andelsboligen er ofte det første store lån for unge, siger direktør i portalen Mybanker John Norden til metroxpress.

I dag er en tredjedel af andelsboliglånerne da også under 30 år i Sparekassen Sjællands filial på Østerbro, oplyser banken ifølge avisen.

I avisens pristjek er der 150.000 kroners forskel på renten mellem det billigste og det dyreste banklån.

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App