Skybrud: Brandfolk og Beredskabsstyrelsen indsat på sygehus

00:17

Ambulanceindgangen til skadestuen er oversvømmet. Video: Jesper Hald - TV2 ØST

Beredskabsstyrelsen og lokale brandfolk kæmper mod opstigende vand på Næstved Sygehus.

Formiddagens voldsomme vejr har ramt Næstved Sygehus.

Derfor er brandfolk indsat med pumper for at bekæmpe opstigende vand - og Beredskabsstyrelsen har sendt en pumpe med en kapasitet til at pumpe hele 30 kubikmeter vand væk i minuttet.

Det oplyser Beredskabsstyrelsen til TV2 ØST.

Ifølge TV2 ØSTs oplysninger er blandt andet Fysioterapien og Nuklearmedicinsk Afdeling med blandt andet deres scannere og andre apparater ramt af indstrømmende vand.

Ramt af voldsom regn og torden

De første brandfolk fra Midt- og Sydsjællands Brand og Redning blev kaldt til sygehuset omkring klokken 10.30 tirsdag. Det sker efter byen og hele Sydsjælland tirsdag formiddag blev ramt af voldsom regn og torden. Blandt andet blev kloakdæksler skudt op under uvejret, og veje blev afspærret.

Det er blandt andet Fysioterapien og Ambulancegangen i hospitalets kælder, der er ramt af vandet, oplyses det. En række patientaftaler er angiveligt blevet aflyst på baggrund af oversvømmelserne, men denne oplysning har det endnu ikke været muligt at få bekræftet af Region Sjælland.

DMI advarer tirsdag mod både risiko for torden og lokale skybrud på hele Sjælland.

Artiklen er opdateret

Artiklen er blevet opdateret med flere informationer.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App