Skudmænd gemte sig i sommerhus på Falster

De formodede gerningsmænd bag et skyderi i Roskilde nær politistationen er blevet fundet i et sommerhus på Falster.

To efterlyste mænd er blevet anholdt, mens de gemte sig i et sommerhus på Falster.

De to mænd menes at stå bag en skudepisode i Roskilde den 12. maj på Ringstedgade nær politistationen, hvor en 26-årig mand fra Hvalsø blev ramt af skud fra en forbipasserende bil.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Offeret var ikke i livsfare efter skyderiet, men de to formodede gerningsmænd har siden været eftersøgt.

De to anholdte er en 22-årig mand og en 23-årig mand fra Roskilde.

En tredje person i sommerhuset blev også anholdt, men vil senere blive løsladt. De to unge mænd vil dog blive fremstillet i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.

Det er Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der foretog anholdelsen i sommerhuset, efter naboer havde undret sig over de unge mænd i sommerhuset.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App