Hvem skal styre landet? I dag stemmer skoleeleverne

Skoleelever fra 98 skoler her i landsdelen går torsdag til valg. Mange af dem vil sætte deres kryds ud for partier, der kan sikre kortere skoledage.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvordan ville Folketinget se ud, hvis det kun var de unge, der måtte bestemme?

Det finder vi ud af i dag, når omkring 80.000 elever fra 8.,9. og 10. klasse i hele landet går til stemmeurnerne.

Skolevalg
Læs også
Skolevalget nærmer sig – hvor skal krydset sættes?
Skolevalg
Læs også
Skolevalget nærmer sig – hvor skal krydset sættes?

Her i landsdelen er 98 skoler med i Skolevalg 2019, lige fra Nordsskolen Afdeling Nykøbing i Odsherred Kommune til Horslunde Realskole i Lolland Kommune.

- Skolevalget er vigtigt, fordi det er med til at give unge troen på, at deres holdninger betyder noget, og at de har en stemme i samfundet. Skolevalget handler om politik, men med udgangspunkt i elevernes egne holdninger og egen virkelighed, siger formand for Dansk Ungdoms Fællesråd, Kasper Sand Kjær i en pressemeddelelse.

På Vigersted Skole i Ringsted har de unge vælgere tilsyneladende et godt øje til Det Konservative Folkeparti:

 
  Foto: Søren Kiehn - TV ØST

Vil have kortere skoledage

De seneste tre en halv uge har der været decideret "valgkamp", hvor eleverne har valgt mærkesager, lavet kampagner og debatteret.

Eleverne har kunne vælge mellem 24 mærkesager, og blandt skoleeleverne i Region Sjælland er det disse tre mærkesager, der topper listen:

  • Kortere skoledage i folkeskolen (13,6 procent)
  • Hårdere straf for vold og overgreb (11,9 procent)
  • Hæv afgiften på cigaretter (10,2 procent)

Artiklen fortsætter under billedet...

Der er kø ved stemmeurnerne på Vigersted Skole i Ringsted.
Der er kø ved stemmeurnerne på Vigersted Skole i Ringsted. Foto: Søren Kiehn - TV ØST

- Demokrati er noget, man skal opflaskes med. Skolevalg bringer politik i øjenhøjde med de unge og giver dem blod på tanden til at diskutere og tage stilling. Mange af tidens spørgsmål rækker langt frem i tid. Derfor er det vigtigt, at også de unge er med til at bestemme samfundsudviklingen, siger Folketingets formand, Pia Kjærsgaard.

Artiklen fortsætter under billedet.

Elever på Vigersted Skole går til skolevalg i Ringsted.
Elever på Vigersted Skole går til skolevalg i Ringsted. Foto: Søren Kiehn - TV ØST

Resultatet af Skolevalget bliver offentliggjort i aften.

Herunder er der eksempler på valgplakater, som eleverne på Vigersted Skole har lavet i forbindelse med skolevalget.

Eleverne på Vigersted skole har lavet der egne valgplakater.
Eleverne på Vigersted skole har lavet der egne valgplakater. Foto: Søren Kiehn - TV ØST
 
  Foto: Søren Kiehn - TV ØST

Nyhedsoverblik