Oversvømmede bygninger, elskabe i brand, sandsække i hobevis og masser af beredskabsfolk på overarbejde.
Det var virkeligheden for præcis et år siden, hvor en stormflod ramte vores region og pressede store vandmasser ind over kysterne.
Erstatninger til borgere her i området
Nu har Stormrådet opgjort, hvem der skal have erstatning for de skader, der skete som følge af overvsømmelserne.
Der er blevet givet flest erstatninger i Region Syddanmark, herefter kommer Region Sjælland.
Med 4,5 millioner kroner fra Stormrådet, er borgere i Vordingborg kommune dem, der har fået flest penge her i regionen.
TV ØST dækkede det voldsomme vejr intensivt - godt hjulpet af hjælpsomme seere, der delte billeder og video. Derfor samler vi her både billeder og video fra stormfloden d. 4. og 5. januar 2017.
Oversvømmelserne medførte, at flere elskabe brød i brand - et af dem midt under en livesending på TV ØST.
Det var dog ikke kun mennesker, der var påvirket af vandmasserne. I Nysted Bådelaugs oversvømmede klubhus mødte TV ØST nemlig hunden Manse, som absolut ikke var fan af udsigten til våde poter og til sidst måtte bæres ud.
Også i Hesnæs på Falster var der vådt på havnen.
På Nordhavnen i Vordingborg var det endda muligt at ro i kajak helt ind på havnen.
Også Præstø var hårdt ramt af saltvand, der sneg sig ind over havnen.
I Karrebæksminde på Næstved-egnen blev der også arbejdet for fuld skrue. Med varsel om forhøjede vandstande mellem 1,4 og 1,7 meter skulle kystsikringen nemlig op i højde, ellers kunne øen risikerer at blive totalt oversvømmet.