Prøveløsladt mand anholdt efter overfald på 16-årig

Den 27-årige bliver fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Holbæk i løbet af mandag.

En 27-årig mand på prøveløsladelse er blevet anholdt efter overfald på en ung knallertkører.

Søndag aften blev en 16-årig mand tildelt flere slag i ansigtet på Jernbanevej i Høng.

En 27-årig mand fra Kalundborg var vred over, at den unge mand kørte på knallert. Udover at slå den 16-årige i ansigtet forsøgte den 27-årige angiveligt også at sparke knallertkøreren.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet fik en anmeldelse om episoden i Høng klokken 18.45 søndag aften.

Den 27-årige blev anholdt af politiet, da han tidligere er straffet for vold og på prøveløsladelse.

Han bliver fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Holbæk i løbet af mandag.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App