Politisk ballade i Slagelse om bud på havn

En sag om køb af Stignæs Havn splitter byrådet i Slagelse. . Foto: Martin Stilling - TV ØST

Byrådet i Slagelse er splittet i en sag om køb af Stigsnæs Havn.

En ny aktuel sag har splittet byrådet i Slagelse og udløst politisk ballade af et omfang, så borgmester John Dyrby Paulsen (S), har opgivet et nyt bredt samarbejde i byrådet. Det skriver Sjællandske. 

Kommunen vil købe Stigsnæs Havn

På møder den 9. og 29 april har byrådet behandlet sagen om kommunens bestræbelser på at købe Stigsnæs Havn af energigiganten Ørsted som et lukket punkt på dagsordenen. Det skriver Sjællandske. Efter et salg kan Stigsnæs Havn blive Danmarks dybeste erhvervshavn og vil kunne konkurrere med store udenlandske havne.

Byråd uenigt

Men byrådet er langt fra enige i den sag. I følge Sjællandske viser det officielle referat, at kun et snævert flertal har besluttet at sige ja til at byde på Stigsnæs Havn. 

I følge Sjællandskes oplysninger er uenigheden opstået på grund af købstilbuddets størrelse. Et langt bredere byrådsflertal var på mødet den 9. april blevet enige om at sende et bud til Ørsted på 103 millioner kroner. Men på mødet den 29. april - altså 20 dage senere - mente borgmester John Dyrby Paulsen, at der skulle bydes 120 millioner kroner for havnen, hvilket førte til kritik og ballade i byrådet med nej fra Venstre, Det Radikale Venstre, Enhedslisten og et Dansk Folkeparti delt i to.

     

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App