Politikere lægger pres på ny minister: - Vi har brug for flere motorveje

En samlet front af politikere fra Region Sjælland kæmper for at få den nye regering til at ændre den gamle regerings trafikplanlægning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Vi har brug for, at der bygges flere motorveje på Sjælland.

Sådan lyder det enstemmige budskab fra regionens borgmestre samt regionsrådsformand Heino Knudsen (S) til nye trafikminister Benny Engelbrecht (S). Det skriver sn.dk.

Carsten Rasmussen
Læs også
Motorvej skal genforhandles - men borgmester tror stadig på projeket
Carsten Rasmussen
Læs også
Motorvej skal genforhandles - men borgmester tror stadig på projeket

- Det er klart, at når en ny trafikplan igen skal tages op på Christiansborg, er det enormt vigtigt for os herude på Sjælland at sige, hvad der er vigtigt for os at prioritere. Også, at vi er fælles og taler med en stemme om de her prioriteringer, siger Heino Knudsen, regionsrådsformand i Region Sjælland, efter et møde med Engelbrecht onsdag, til sn.dk.

Målet er at ændre forlig

Repræsentanter for borgmestrene og regionens politikere holdt onsdag møde med ministeren om trafikken på Sjælland. Og her var en ny motorvej til Næstved, en færdiggørelse af motorvejen til Kalundborg og opbygningen af en sjællandsk tværforbindelse langs vestkysten højt på dagsordenen.

Målet er at få ændret på det trafikforlig, der blev indgået af den tidligere regering og Dansk Folkeparti, og som har været udskældt for at nedprioritere de sjællandske projekter.

Rute 54
Læs også
Lokale politikere mødtes med transportministeren - store vejprojekter er stadig aktuelle
Rute 54
Læs også
Lokale politikere mødtes med transportministeren - store vejprojekter er stadig aktuelle

Mens motorvejen til Kalundborg er ved at færdiggøre den anden etape, er kun det indledende arbejde på motorvejen til Næstved indledt - og den sjællandske tværforbindelse er endnu kun et stort politisk ønske, der er ikke lavet en egentlig projektering af motorvejens opførelse. 


Nyhedsoverblik