Pas på hjortene – det er højsæson for påkørsler

Dyrenes Beskyttelse får i øjeblikket 400 opkald om dagen fra bilister, der enten har været tæt på eller er kørt ind i et dyr.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er ikke for sjov, når Dyrenes Beskyttelse opfordrer bilisterne til at være ekstra opmærksomme i trafikken i øjeblikket. De har selv kaldt ekstra mandskab ind for at kunne nå de cirka 400 opkald de modtager om dagen. Det mest hjorte, der bliver kørt ned for tiden.

Dyrenes beskyttelse anslår at hver tredje sjællænder enten har påkørt eller været tæt på at påkøre et dyr.

quote Og så begynder de at stå der og banke dyret oven i hovedet

Caroline Brandt Sørensen, vagtcentralmedarbejder, Dyrenes Beskyttelse

- Påkørslerne af hjorte stiger i løbet af april og topper i maj. Der sker rigtig meget i hjortenes liv på det tidspunkt, siger Michael Carlsen biolog, Dyrenes Beskyttelse.

Det er den sæson på året, hvor hjortene er i brunst, og det får dem ud i terrænet. Samtidig forlader sidste års kalve deres mor.

- Alle de her teenagelam, de er pludselig ude på egen klov. Det har de ikke prøvet før. De har prøvet at følge med mor rundt og har lært en masse der. Men nu skal de til det i praksis selv. De skal flytte sig og prøve mange ting selv for første gang.  Det betyder mange vejkrydsninger og måske nogle halvdårlige beslutninger. Alt det her sammenlagt betyder mange påkørsler, forklarer Michael Carlsen.

Hvad gør jeg, hvis jeg påkører et dyr?

  • Ring til Dyrenes Vagtcentral på tlf.: 1812, hvis du står med et sygt eller skadet vildt dyr. Vagtcentralen kan instruere dig i, hvad du bør gøre og kan sætte dig i forbindelse med f.eks. nærmeste vildtplejestation. Du kan også hente 1812 app´en her, så er det nemt for dig at få hjælp.
     
  • Marker stedet, hvis du eller andre har påkørt et rådyr, som efterfølgende er flygtet.
     
  • Rekvirer en frivillig schweisshundefører gennem Dyrenes Vagtcentral. En schweisshund er en sporhund, som kan spore det flygtede dyr.
     
  • Du kan selv bringe det tilskadekomne vilde dyr til en vildtplejestation, frem for at skulle vente på dyreredning, så kan dyret hurtigere få hjælp, og derved lide mindre og have større chancer for overlevelse. Inden du tager dig af dyret, skal du dog ringe 1812 eller til en vildtplejestation og få råd og vejledning om, hvordan du bedst håndterer dyret.
     
  • Sendes der hjælp er det vigtigt, at du altid bliver og venter ved ulykkesstedet, indtil hjælpen når frem

Alarmcentralen

Det er tydeligt, at der er travlt på alarmcentralen. I et brudstykke af en samtale, lyder det:

”Jeg har lige set et større rådyr blive påkørt”.

Lidt senere siger vagtcentralmedarbejder Caroline Brandt Sørensen til en, der har ringet ind:

”Det er vigtigt, den ikke smutter fra stedet".

Dyrenes beskyttelse vil gerne have personen bliver på stedet indtil der kommer hjælp – enten en frivillig eller Falck.

quote Jeg forstår godt, det kan være rigtig svært at sidde lang tid og kigge på et lidende dyr.

Camilla Jensen, vagtcentralleder, Dyrenes Beskyttelse

- Jeg forstår godt, det kan være rigtig svært at sidde lang tid og kigge på et lidende dyr. Man kan måske også have et møde på arbejdet eller skal hente børn. Men det er afgørende for, at vi har mulighed for at hjælpe dyret. Vi er altid fremme så hurtigt som overhovedet muligt. Men når vi har højsæson for påkørsler, så er der et større pres på skytterne, siger Camilla Jensen, vagtcentralleder, Dyrenes Beskyttelse.

Hos Dyrenes Beskyttelse oplever de, at folk selv forsøger at aflive det påkørte dyr.

- Vi har mange eksempler på, at folk gør det, selv om vi har sagt, de skal lave være. Så finder de dunkraften frem fra bilen eller har måske lige en skruetrækker eller et stykke træ. Og så begynder de at stå der og banke dyret oven i hovedet. Det anbefaler vi ikke, siger Caroline Brandt Sørensen, vagtcentralmedarbejder, Dyrenes Beskyttelse.

dea43e1d-deb3-4012-8ad4-e77183dc96d7.jpg
Læs også
Dyrenes Beskyttelse advarer mod misforstået godhed - lad dyrene være
dea43e1d-deb3-4012-8ad4-e77183dc96d7.jpg
Læs også
Dyrenes Beskyttelse advarer mod misforstået godhed - lad dyrene være

Skræmmende oplevelse

Hjortepåkørslerne sker ofte ved at dyret kommer løbende direkte ud på vejen foran en bil.

- Det kan godt være en sindsoprivende oplevelse at ramme sådan et dyr. Nogle af de mennesker, der rammer den, ved ikke, hvad de har ramt. Det vil sige, at i deres hoved tænker alt muligt fra barn til hund til hvad ved jeg. Måske bliver de lidt mere rolige, når de ser, det er hjort. Men det er ikke sikkert, hvis den ligger og spræller og skriger, siger Michael Carlsen.


Nyhedsoverblik