Fredag er årets 27. sommerdag - og der er mange flere på vej

For første gang i 13 dage nåede temperaturen fredag over 25 grader. Det er kun begyndelsen på en meget varm periode.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Selvom solen ikke skinner fra en skyfri himmel i hele landet, er sommervarm luft for alvor begyndt at strømme op over Danmark fredag.

Det har indtil klokken 14 kulmineret med temperaturer over 25 grader to steder i landet. Begge målinger er fra Hovedstadsområdet - henholdsvis på Frederiksberg og i Københavns Lufthavn, hvor termometret har vist 25,1 og 25,2 grader.

Det gør fredag til årets 27. sommerdag - og den første siden 10. august, hvor der blev målt 26,4 grader i Holbæk.

 
 

Mange sommerdage i sigte

Har man ikke fået nydt sommervejret fredag, er der masser af tid endnu til at mærke sensommervarmen.

For hver dag bliver det varmere det kommende stykke tid - og når varmen ser ud til at kulminere midt i næste uge, kan temperaturen nå 28-29 grader.

Det er et højtryk, der er i færd med at etablere sig øst for Danmark, som er med til at dirigere varm luft mod Nordeuropa og Danmark.

Derfor strømmer den varme luft direkte mod landet, og det får vi at mærke indtil langt ind i næste uge.

Tirsdag er der dog ugler i mosen, da der en overgang kan komme kraftige regn- og tordenbyger, inden det igen bliver pænt og varmt onsdag.


Nyhedsoverblik