Danmarks ældste filmpris bliver for første gang nogensinde en landsdækkende begivenheden og ikke kun for gæsterne til det famøse show på Bremen Teater i København – i år kommer du nemlig til at kunne følge festligheder og filmpræstationer direkte fra de danske lokalbiografer, som slår dørene op for Bodilprisen Live.
- Bodilprisen har jo egentlig altid været en national begivenhed, og derfor har det længe været et ønske også at fejre den sådan. Film skal som bekendt ses i biografen, og derfor synes vi også, at film skal fejres i biografen. Vi har allerede været i dialog med flere biografer, og der er stor opbakning til projektet, så det bliver fantastisk at kunne invitere hele Danmark med, fortæller Jacob Wendt Jensen, formand for Danske Filmkritikere i en pressemeddelelse.
Bodilprisen er en årligt tilbagevendende begivenhed, som hylder særlig filmpræstationer i Danmark. I år bliver publikummet formentlig bare langt større, når prisuddelingen livestreames til biografer i landet.
Bodilprisen bliver delt ud lørdag den 5. marts. Hvilke biografer der vil vise Bodilprisen Live vil blive offentliggjort senere.