Modeshow på fire ben - hunde går catwalk i Glumsø

Det er typisk modeller med tynde ben, der slentrer ned ad catwalken. Men lørdag var det menneskets bedste ven, der havde indtaget podiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Du kan få kvinder og kager og jordbær for sjov. Men der er intet så skønt som en vuffeli-vov.

Lørdag var det vores firebenede venner, der gik ned af den røde løber til et hundearrangement i Glumsø.

Her var en stribe forskellige hunde på podiet for at gå modeshow, så deltagerne kunne vælge det helt rigtige halsbånd, dækken eller seletøj til deres hunde.

- Vi har lavet en catwalk for hunde, hvor vi præsenterer specielt fremstillet tøj. Alt er håndlavet til den enkelte hund, så det er lavet på mål og lavet efter det, folk gerne vil have, siger Eya Andersen.

Læs også
Hvem har de mest lydige hunde? Sjællandsmesterskaberne afholdt i Haslev
Læs også
Hvem har de mest lydige hunde? Sjællandsmesterskaberne afholdt i Haslev

Efterspørgsel på hundeudstyr af god kvalitet

Eya Andersen har arbejdet med sadelmageri til heste i over 40 år.

- Folk, der har heste, har også hunde, og der har været efterspørgsel på hundeudstyr af god kvalitet, hvor læderet holder i årevis, siger Eya Andersen.

 
  Foto: Dorthe Olsgaard - TV2 ØST

På den røde løber, der havde form som et kødben, var der alt, hvad et ægte hundehjerte begærer.

- I dag er det liner af forskellige slags og halsbånd af forskellige slags. Der er nogle med pyntebånd og nogle i rent læder. Der er alt, hvad man kan bruge til hunde, siger Eya Andersen.


Nyhedsoverblik