Mentalt og fysisk udfordrede udgiver bog

På Café Ingeborg arbejder fysisk- og mentalt handicappede og udsatte. Nu udgiver de ny bog, der skal inspirere andre.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Pindemadder, bagværk og flødeskumspynt. Selvom Natacha Lohse Hoffmann har Downs syndrom, så møder hun flere gange om ugen på Café Ingeborg for at lave mad til plejehjemmet og de ældre i Ringsted Kommune. 

- Jeg skal lige øve mig lidt, men jeg bliver hurtigt bedre, fortæller hun til TV2 ØST. 

De ansatte på Café Ingeborg er blandede. Nogle har mentale handicap som f.eks. hjerneskader, mens andre har fysiske handicap. En tredje gruppe har blot gennemgået mange udfordringer i hverdagen. Nu er de gået sammen om at skrive en bog, der skal inspirere kommuner og institutioner til at blande forskellige målgrupper.

Artiklen fortsætter under billederne.

Bogreceptionen blev fejret med mad og bobler serveret af de ansatte på Café Ingeborg.
Bogreceptionen blev fejret med mad og bobler serveret af de ansatte på Café Ingeborg. Foto: Lars Andersen
Bogen er gratis og gives til interesserede kommuner, institutioner og foreninger.
Bogen er gratis og gives til interesserede kommuner, institutioner og foreninger.

- Hos os er de alle blandet sammen. Så har de hjulpet hinanden med at løse kommunens interne opgaver, lyder det fra den stolte leder af Café Ingeborg, Anne Woergaard Mikkelsen. 

Passer ikke ned i kasser

I Café Ingeborg kaldes de udfordrede ansatte for særlige medarbejdere. Ifølge leder Anne Woergaard Mikkelsen bruger de betegnelsen "særlig," fordi det er svært at sætte et mærkat på menneskerne. 

- De her mennesker passer ikke ned i samfundets kasser, fortæller hun til TV2 ØST. 

På Café Ingeborg handler det om både at få noget fra hånden og samtidig få noget ud af det på et personligt plan: 

- Her er der nogen ligesom mig. Så føler jeg mig ikke alene, fortæller Ditte-Marie Volff til TV2 ØST. 

Artiklen fortsætter under billederne.

De ansatte på Café Ingeborg i Ringsted er gået sammen om at skrive en bog, der skal inspirere kommuner og institutioner til at blande forskellige målgrupper.
De ansatte på Café Ingeborg i Ringsted er gået sammen om at skrive en bog, der skal inspirere kommuner og institutioner til at blande forskellige målgrupper. Foto: Lars Andersen
Bogreceptionen blev fejret med mad og bobler serveret af de ansatte på Café Ingeborg.
Bogreceptionen blev fejret med mad og bobler serveret af de ansatte på Café Ingeborg. Foto: Lars Andersen

Hun er født med en hjerneskade, der gør, at hun har svært ved at lære og huske. I årevis har hun uden held forsøgt at få et job, og først nu er det lykkedes.

- Det føles som en lettelse, at jeg endelig ved, hvad jeg skal lave. At jeg kan føle mig godt tilpas, og at jeg kan være mig selv, siger hun til TV2 ØST. 

Handicappede tages ikke alvorligt

Ole Fogh Kirkeby er professor emiritus i ledelsesfilosofi ved Copenhagen Business School. Han var dukket op ved receptionen for at tage godt imod de ansattes nye bog. 

- Vi tager jo ikke de handicappede alvorligt. Vi spiser dem af med forskellige sociale ydelser. De har behov for en social identitet, og det får de gennem arbejde og samvær med andre, fortæller han til TV2 ØST. 

Bogen er gratis og gives til interesserede kommuner, institutioner og foreninger. Siden 2011 er det kommunale projekt i Ringsted vokset fra otte "særlige ansatte" til 85 "særlige ansatte." 

TV2 ØST besøgte også Café Ingeborg i januar. Se indslaget her:

 

Nyhedsoverblik