Markant færre ældre får kommunal hjemmehjælp

Siden 2008 er andelen af ældre, der modtager kommunal hjemmehjælp, faldet. Katastrofalt, mener Ældre Sagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er sket et fald i andelen af ældre over 65 år, som modtager kommunal hjemmehjælp.

Det viser beregninger, som Kristeligt Dagblad har foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Hvor 21 procent af personerne i hele landet over 65 år i 2008 blev visiteret til hjemmehjælp, er tallet i dag 12,8 procent.

Professor Tine Rostgaard forsker i ældreområdet på Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive. Hun peger på to overordnede forklaringer på udviklingen.

120528_ensomme_aeldre.jpg
Læs også
Ældre slipper for lange ventetider - undersøges af læger med iPad
120528_ensomme_aeldre.jpg
Læs også
Ældre slipper for lange ventetider - undersøges af læger med iPad

Den ene forklaring er, at man havde forventet, at de ældre ville have fået et bedre helbred, hvilket vil mindske behovet for hjemmehjælp. Dog viser undersøgelsen, at det ikke er tilfældet.

quote Det er katastrofalt.

Per Tostenæs, seniorkonsulent i Ældre Sagen

Den anden er, at man i kommunerne arbejder mere med rehabilitering af ældre, så de i højere grad bliver selvhjulpne.

- Men om rehabiliteringen rent faktisk har den ønskede virkning, er der ikke lavet undersøgelser af i Danmark. Som det er i dag, håber vi på, at de ældre bliver mere selvhjulpne, siger Rostgaard til avisen.

Ældre Sagen: - Det er katastrofalt

Hun fastslår, at tilbagegangen i antallet af ældre, som modtager kommunal hjemmehjælp, ikke skyldes, at de ældre i stedet er begyndt selv at stå for rengøringen.

En analyse fra Vive viste tidligere, at hver tredje af de svageste hjemmeboende ældre, der har to eller flere funktionsnedsættelser, i dag sidder i eget hjem uden den hjælp, de har brug for.

I samme undersøgelse kunne man læse, at antallet af personer visiteret til kommunal hjemmehjælp siden 2008 er faldet med omkring 6,5 millioner timer.

Ældre
Læs også
Flere ældre skal have besøg af hjemmeplejen via en skærm
Ældre
Læs også
Flere ældre skal have besøg af hjemmeplejen via en skærm

Seniorkonsulent i Ældre Sagen Per Tostenæs karakteriserer de senere års udvikling i mængden af hjemmehjælp til ældre med ét ord:

- Det er katastrofalt. Vi ser det som et grundlæggende brud på den samfundskontrakt, velfærdssamfundet er bygget op om, hvor man som borger har betalt sin skat gennem hele livet ud fra visheden om, at man får hjælp, hvis man får brug for det, siger han til Kristeligt Dagblad.

Der er store kommunale forskelle på, hvor meget andelen af ældre, der modtager hjemmehjælp, er faldet de seneste ti år.


Nyhedsoverblik