16-årig dreng stukket ned i Ringsted - politiet søger vidner

Foto: Heidi Taymyr - TV-Midtsjaelland

Politiet søger vidner, efter en 16-årig dreng tirsdag aften er blevet stukket ned i Ringsted. Gerningsmanden er stadig på fri fod.

En 16-årig dreng er kørt på sygehuset, efter han tirsdag aften er blevet stukket ned med en kniv i Ringsted.

Klokken 17.30 fik politiet anmeldelsen om knivstikkeriet, der fandt sted på Sct. Hansgade. Ifølge Henrik Møller Nielsen, der er vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, var det et uvenskab, der førte til knivstikkeriet. Her blev den 16-årige stukket i låret med en kniv.

Vagtchefen oplyser, at den 16-årige er stabiliseret.

Gerningsmand på fri fod

Gerningsmanden løb fra stedet i sydvestlig retning fra Sct. Hansgade.

Politiet har ikke kunnet afhøre den 16-årige endnu på grund af hans tilstand, og de søger nu vidner, der kan have set gerningsmanden omkring klokken 17.30.

- Hvis nogen har set noget, så hører vi gerne fra folk, siger Henrik Møller Nielsen.

Signalement:

  • Mand
  • Cirka 25 år
  • Mellemøstlig af udseende
  • Sort skæg
  • Iført grå sweatshirt

Kontakt politiet på 1-1-4, hvis du har oplysninger.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App