Madmesse i Sorø: Fra hjemmelavet chokolade til tang

For 12. år i træk slog madmessen ”Smag i Sorø” Palmesøndag dørene op for cirka 1500 gæster. I alt var 40 stande klar med smagsprøver.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der var smagsprøver på velkendte fødevarer som pølse, rullepølse, chokolade og vin. Men en lidt mere speciel fødevare havde også fundet sted til madmessen, der blev holdt på Sorø Fri Fagskole.

- Det er fremtidens fødevare.

Sådan fortæller Helene Gerup fra Omø Fisk og Tang om det, vi alle sammen har prøvet at have mellem tæerne, men ikke så mange af os på vores tallerkener: Tang.

- Ved landets kyster kan vi gå ud og høste blæretang som var det persillekviste, tilføjer hun.

Artiklen fortsætter under billedet.

Tang var noget af det, som de besøgende kunne sætte tænderne i.
Tang var noget af det, som de besøgende kunne sætte tænderne i. Foto: Mikkel Rise - TV ØST

Ung chokolademager

Ved en af de andre stande stod 17-årige Magnus Bruun. I efteråret 2018 fik han idéen til at starte en chokoladevirksomhed og ved årsskiftet var Bruuns Chokolade en realitet.

- Jamen det er da super fedt at man på så kort tid kan nå at skabe så meget og få så meget respons fra så mange mennesker, fortalte den unge iværksætter, der dagen igennem bød på mange forskellige smagsprøver.

Artiklen fortsætter under billedet.

17-årige Magnus Bruun ved sin chokolade-bod.
17-årige Magnus Bruun ved sin chokolade-bod. Foto: Mikkel Rise - TV ØST

Nyudklækkede påskekyllinger på en palmesøndag

Ingen palmesøndag uden påskekyllinger. Så på Smag i Sorø var det selvfølgelig muligt at holde et par helt nyudklækkede og bløde små påskekyllinger.

Børnene havde også mulighed for at male deres egne æg i en af de opstillede boder.

Børnene på messen kunne få lov til at holde få dage gamle kyllinger.
Børnene på messen kunne få lov til at holde få dage gamle kyllinger. Foto: Mikkel Rise - TV ØST
 
  Foto: Mikkel Rise - TV ØST

Nyhedsoverblik