- Mor, jeg vil rigtig gerne dø.
Ord som disse hører Pernille Thuse fra Næstved ofte, når hendes kun ni år gamle datter Anna kommer hjem fra skole. Ord, som gør Pernille Thuse mere bekymret end de fleste andre forældre.
- Jeg er rigtig, rigtig bekymret. Jeg synes, det er rigtig hårdt. Nogle gange ved jeg faktisk ikke helt, hvordan jeg skal håndtere det, siger Pernille Thuse til TV2 ØST.
Niårige Anna er psykisk sårbar. Hun føler sig anderledes og mistrives i sin skole. Selvom hun ikke er færdigudret, er der flere ting, der peger mod autisme. Hun har samtidig koncentrationsbesvær og har måske også en tilknytningsforstyrrelse. I hendes papirer kan man se, at læger og psykologer vurderer, at hun skal gå i et dagbehandlingstilbud, altså at hun skal modtage behandling i skoletiden.
Artiklen fortsætter under billedet
Det forkerte tibud
Alligevel kommer hun ikke et dagbehandlingstilbud på en specialskole, men i en specialklasse på sin skole, Kobberbakkeskolens afd. Uglebro i Næstved. Et tilbud, hvor Anna slet ikke trives.
- Jeg synes, det er svært, at man har en pige, der er så ked af det. Som om man ikke forstår hende. Det er det, hun føler, siger Pernille Thuse.
Det er en specialskole, hun skal ud på. Det er ikke en almindelig folkeskole
Derfor henvender Pernille Thuse sig gentagne gange til skolen og påpeger, at datteren ikke er i det rette tilbud. Sammen med Børnepsykiatrien laver hun en underretning til kommunen, og Anna bliver flyttet til en af skolens såkaldte Undervisnings- og Behandlingsklasser.
Men det er stadig ikke det rigtige tilbud, mener Pernille Thuse.
- Det er ikke et dagbehandlingstilbud. Det er en specialskole, hun skal ud på. Det er ikke en almindelig folkeskole. Det er det bare ikke, siger hun til TV2 ØST.
Artiklen fortsætter under billedet
Autismegruppe undrer sig
Det er dog ikke kun Pernille Thuse, der synes, at tilbuddet er forkert. Hendes undren deles af Mie Riisager fra foreningen Autisme 4700, som er en lokalafdeling under Landsforeningen Autisme.
Her forstår man nemlig heller ikke, at Anna ikke kommer i et dagbehandlingstilbud, når det er netop det, læger og psykologer anbefaler.
Jeg synes, der er god grund til at mistænke, at man bruger økonomi frem for børnenes tarv
Når børnepsykiatrien anbefaler et bestemt tilbud, sker det ud fra en lægelig vurdering og en erfaring med, hvad der virker for bestemte typer børn, forklarer Mie Riisager:
- Så det er jo mere tvivlsomt, når man som skoleleder – der ikke har en lægefaglig kompetence – anbefaler noget andet, mener Mie Riisager.
Artiklen fortsætter under billedet
Hårdt presset skole
Kobberbakkeskolen i Næstved Kommune har de seneste måneder været genstand for stor opmærksomhed. Tidligere på året opdagede man, at skolen havde et underskud på 13 millioner kroner. Siden har man fyret lederen og ansat en ny, indført ansættelsesstop, afskediget 13 medarbejdere og skåret kraftigt ned på forbruget af vikarer.
Samtidig har skolens nye leder valgt at lukke fire af de såkaldte Undervisnings- og Behandlingsklasser og flyttet eleverne til almindelige specialklasser.
Pernille Thuses datter Anna er et af de børn, som stadig kan gå i en Undervisnings- og Behandlingsklasse. Men spørger man i Autisme 4700, er det et forkert tilbud – og man bruger ikke barnets tarv som det vigtigste parameter, mener Mie Riisager:
- Jeg synes, der er god grund til at mistænke, at man bruger økonomi frem for børnenes tarv. Også i det her tilfælde, siger hun.
Artiklen fortsætter under billedet.
På Kobberbakkeskolen kan skoleleder Klaus Da Cunha ikke udtale sig om enkelte sager. Han garanterer dog, at der bliver lyttet til, hvad for eksempel læger og psykologer fortælle.
- Jeg lytter til alle fagfolks vurderinger. Jeg kender jo ikke børnene helt ned til, hvordan de fungerer i sociale og personlige sammenhænge. Så jeg lytter både på psykologer, læger, lærere, pædagoger og ledere, siger han til TV2 ØST.
Forældrene her mener ikke, at det er det rigtige tilbud til deres barn. Skal man ikke lytte til den bekymring?
- Jo, det skal man. Det har vi også gjort, og man er også gået hver for sig for at tænke over det. Desværre er det sådan, at nogen går til pressen og synes, at det er dér, vi skal diskutere det - og jeg kan ikke diskutere enkeltsager i pressen. Min anbefaling til de forældre er at komme tilbage til os og lade os drøfte igen, hvad vi bedst gør for det her barn, siger Klaus Da Cunha.
Artiklen fortsætter under billedet
Han afviser samtidig den frygt, foreningen Autisme 4700 har for, at økonomien alene er årsag til, at børn som niårige Anna får afslag på at komme på en specialskole. Ifølge skolelederen ser man på et bredere perspektiv og kigger på muligheder for både specialundervisning og for inklusion, når der skal findes det rigtige tilbud til et barn.
- Det er klart, at der stadig er den økonomiske ramme, som Kobberbakkeskolen har fået. Vi er ikke i gang med at betale af på vores gæld, som vi har oparbejdet det her skoleår. Vi er i gang med at tilpasse, så de her børn får de tilbud, vi har råd til, siger Klaus Da Cunha.
Udvalgsformand: Vi er faktisk rigtig gode
Onsdag kunne TV2 ØST fortælle, hvordan Kobberbakkeskolen har valgt at lukke fire af de såkaldte Undervisnings- og Behandlingsklasser. Spørger man i foreningen Autisme 4700, er økonomien den væsentligste forklaring til klasselukningerne og til, at børn som niårige Anna ikke kan komme på en specialskolen.
I er faktisk rigtig gode til at lave nogle gode tilbud til børnene
Den kritik preller dog af på Lars Hoppe Søe (R). Han er byrådsmedlem og formand for Næstved Kommunes Børne- og Skoleudvalg – og så er han slet ikke i tvivl om, at kommunen leverer præcis det, de skal.
- Vi har haft 14 sager i Ankenævnet for Specialundervisning inden for de sidste par år. Der er ikke én eneste af de sager, hvor vi har fået at vide, at det er et helt forkert tilbud, skolen har lavet. Så vi er faktisk rigtig gode til at lave nogle gode tilbud til børnene. Det har jeg også tillid til, at skolen har i øjeblikket, siger Lars Hoppe Søe til TV2 ØST.
Efter planen skal Anna starte i 3. klasse på Kobberbakkeskolen til august. Men Pernille Thuse vil nu klage til Klagenævnet for Specialundervisning i håbet om, at hendes datter kan få et andet tilbud. Helt fint, mener Lars Hoppe Søe.
- Hvis skolen ikke gør det rigtigt, får vi det at vide, hvis der bliver lavet en klage. Det synes jeg, er den måde, man skal gøre det på.
Artiklen fortsætter under billedet
Forarget over eksperter
I papirerne fra børnepsykiatrisk afdelinger skriver en psykolog, at det anbefales, at Anna tilbyds et specialpædagogisk dagbehandlingstilbud rettet mod hendes emotionelle vanskeligheder (…). Men i byrådet mener Lars Hoppe Søe slet ikke, at læger og psykologer skal blandet sig i, hvordan skolen sætter et tilbud sammen.
Jeg har set, at det er en psykiater og en læge, der sidder og udtaler sig om, hvad skolen skal lave af tilbud. Og det vil jeg bare sige: Det ved hun ikke noget om
- Jeg har set, at det er en psykiater og en læge, der sidder og udtaler sig om, hvad skolen skal lave af tilbud. Og det vil jeg bare sige: Det ved hun ikke noget om, hvad skolen har af muligheder og ressourcer, siger han.
Han mener, at det er skolen selv, der skal vurdere, hvordan man bedst sammensætter det rette tilbud til Anna.
- Det er skolens opgave, det kan der ikke være diskussion om. Lige så vel som skolen ikke skal fortælle lægen eller psykiateren, hvordan hun behandler sine patienter, så skal hun heller ikke omvendt fortælle skolen det. Det forarger mig faktisk en del, siger Lars Hoppe Søe.