Lokal venstremand kommer med opfordring - Venstre skal vaske tavlen ren og skifte ledelse

Flere medlemmer fra Venstre vil have skiftet ud i partiets ledelse. En af dem er Bjarne Kongsted, der er tidligere byrådsmedlem i Holbæk Kommune.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den politiske sæson har fået en noget turbulent start i Venstre.

Det begyndte umiddelbart inden Venstres gruppemøde i starten af august. Her gav partiets næstformand, Kristian Jensen, et interview til Berlingske, hvor han udtalte, at Venstre bør droppe tanken om at danne en SV-regering.

Det skabte tumult i partiet. Særligt efter Claus Hjort Frederiksen meddelte, at Kristian Jensen bør gå af som partiets næstformand på baggrund af hans udtalelse.

De flere ugers uro i partiet får nu en række Venstrefolk til at efterlyse et nyt formandskab for Venstre. Det skriver Jyllands-Posten.

Stén Knuth
Læs også
Venstre-mand ikke overrasket over skrottet aftale - svært for vælgerne at forholde sig til
Stén Knuth
Læs også
Venstre-mand ikke overrasket over skrottet aftale - svært for vælgerne at forholde sig til

En af dem er Bjarne Kongsted, der er forhenværende byrådsmedlem i Holbæk Kommune. For så længe Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen står i spidsen af partiet, vil de interne konflikter fortsætte, lyder det.

- Jeg synes, det fylder alt for meget i befolkningen og blandt Venstres medlemmer, og det fylder meget i det store mediebillede. Det synes jeg bare er pokkers ærgerligt, og det synes jeg, det har gjort siden den skæbnesvangre nat under Odense Congress Center i 2014, siger Bjarne Kongstad.

quote Uroen fylder alle steder, men alle vil ikke snakke politik. De vil snakke personer

Bjarne Kongstad, Medlem af Venstre

Delt formandspost

Netop den skæbnesvangre nat i 2014 er en kendt sag, der kom frem i lyset efter et dramatisk hovedbestyrelsesmøde. Det er efter sigende dengang, spliden mellem Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen begyndte, eftersom man var uenige om, hvem der skulle være formand for Venstre.

Det har siden delt partiet i to, og ifølge Bjarne Kongsted munder en snak mellem Venstrefolk derfor ofte ud i spørgsmålet – er du til Lars eller Kristian?

- Uroen fylder alle steder, men alle vil ikke snakke politik. De vil snakke personer. Når man er medlem af et parti, så er det politikken, det skal handle om og ikke personstridigheder. Og det gør ondt at skulle sige det her, for det er en super dygtig ledelse, Venstre har og har haft i mange år, siger han.

quote Så er man nødt til at vaske tavlen ren og komme med en ny ledelse

Bjarne Kongstad, Medlem af Venstre

Netop personstridighederne medlemmerne imellem er årsagen til, at Bjarne Kongsted nu står frem og vil have både Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen skiftet ud i toppen af partiet.

Hvem peger du så på, der skal overtage posterne?

- Jeg vil ikke pege på nogen, for jeg vil ikke gå ind i personkampen og sætte navne på. Jeg synes bare, at når man har en dygtig ledelse, men hvor navnene fylder for meget frem for det politiske, så er man nødt til at vaske tavlen ren og komme med en ny ledelse, lyder det fra Bjarne Kongsted.


Nyhedsoverblik