Karaktererne halter på skolerne i Næstved

02:18

Det ser skidt ud med karaktererne på skolerne i Næstved Kommune. Det afslører en kvalitetsrapport, som kommunen selv står bag. Kildemarkskolen udmærker sig dog.

Stort set alle skolerne i Næstved Kommune halter efter landsgennemsnittet, når man ser på afgangskaraktererne i 9. klasse.

Kun på to skoler i Næstved er afgangskaraktererne højere end landsgennemsnittet. De resterende 12 er ringere. 

Det viser en kvalitetsrapport om skolerne, som kommunen selv står bag.  

På Kildemarkskolen følger eleverne dog godt med og har hævet karakteren markant - den simple forklaring lyder, at de er gode til at være sammen på den rigtige måde.

Sådan ser karaktergennemsnittet ud på folkeskolerne i Næstved Kommune. Foto: Næstved kommune

 

I grafen kan du se gennemsnittet for alle folkeskolerne i Næstved Kommune.

Kommunen er ikke tilfreds med resultaterne, og har derfor iværksat en storstilet plan, der skal løfte niveauet på folkeskolerne.

Blandt andet er det planen at styrke trivsel og faglighed blandt både elever og medarbejdere.

Målet er, at Næstveds skoler allerede i 2018 ligger over landsgennemsnittet med hensyn til 9. klassernes afgangskarakterer.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App