Anholdt for røveri mod frisørsalon 17 minutter efter anmeldelse

Selvom han havde et forspring på 50 kilometer, brugte politiet torsdag kun 17 minutter på at opspore og anholde en røver.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 43-årig mand fra Horsens fik fredag en straksdom på syv måneders fængsel, efter han torsdag aften begik røveri mod en frisørsalon i Ringsted.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til TV2 ØST.

- Manden kom ind i frisørsalonen og truede sig til et kontantbeløb, hvorefter han flygtede mod København. Han siger selv, at det er et røveri, oplyser kommunikationsansvarlig Martin Bjerregaard.

Læs også
Politiet søger vidner - kvinde udsat for groft røveri i sit hjem
Læs også
Politiet søger vidner - kvinde udsat for groft røveri i sit hjem

Forspring på 50 kilometer

quote Manden kom ind i frisørsalonen og truede sig til et kontantbeløb, hvorefter han flygtede mod København

Martin Bjerregaard, Midt- og Vestsjællands Politi

Røveriet fandt sted omkring klokken 19.00. Personalet tog sig dog tid til at tjekke deres overvågningskamera, inden de kontaktede politiet.

Deres præcise signalement og angivelse af bilens nummerplade betød dog, at røveren kun 17 minutter senere kunne anholdes på motorvejen ved Avedøre Havnevej i Hvidovre med kurs mod København - mere end 50 kilometer fra salonen i Ringsted.

- Han var alene og havde stadig udbyttet fra røveriet i bilen, fortæller Martin Bjerregaard, der oplyser, at politiet ved anholdelsen havde en stærk mistanke om, at manden var påvirket af narkotika.

Retten i Nykøbing Falster
Læs også
Højesteret: Liveblogging skulle forbydes i røverisag
Retten i Nykøbing Falster
Læs også
Højesteret: Liveblogging skulle forbydes i røverisag

Motiv ukendt

Politiet ved stadig ikke, hvorfor den jyske mand kastede sig over en frisørsalon i Ringsted – men det kan skyldes et desperat behov for at skaffe penge, måske til at betale narkogæld eller til at skaffe stoffer.

Manden fik sin straksdom ved Retten i Roskilde. Han forbliver fængslet, indtil afsoningen kan begynde.


Nyhedsoverblik