Gods får indleveret tonsvis af æbler – 100 kilo æbler går til en æblebrandy

Godsejer August Hage havde sat en enkelt byttehandel i gang. For 100 kilo æbler får man en flaske hjemmelavet gin eller æblebrandy. Foto: Peter Kryger - TV2 ØST

For 100 kilo æbler får man en flaske hjemmelavet gin eller æblebrandy. Foto: Peter Kryger - TV2 ØST

1 af 2

Et vin-eventyr tager form på Sydsjælland, hvor Oremandsgård vil gå franskmændene i bedene og lave Calvados i den helt store skala. Af æbler.

Det er højsæson for æbler. Æbletræerne blomstrer, og haverne er fuld af dem.

Men i stedet for at lave dem liggende har naboer samlet dem sammen inspireret af et Facebook-opslag, der er set af flere end 30.000, og som har fået over 130 kommentarer.

Godsejer August Hage har nemlig sat en enkelt byttehandel i gang. For 100 kilo æbler får man en flaske hjemmelavet gin eller æblebrandy.

- Dybest set er det den ordning, vi har, siger August Hage.

En ordning, der skal sikre familiegodsets seneste forretningsben.

Første specialiserede Calvados-hus

TV2 ØST mødte allerede den unge godsejer i det tidlige forår. Dengang var han på jagt efter æblekviste, der skulle podes til 4.500 æbletræer til en 10 hektar stor æblemark.

VIDEO: Se eller gense indslaget fra foråret fra Oremandsgaard:

03:45 Luk video

En ny produktion med to nye partnere var nemlig sat i værk.

- Vi bliver det første specialiserede Calvados-hus, siger godsejer August Hage.

Calvados er en æblebrændevin. Men først om fem-syv år kan den nye æblemark høstes. Indtil da håber August Hage, at naboer med overskudsæbler i baghaven vil hjælpe. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Oremandsgård har fået indleveret over 16 tons æbler. Foto: Peter Kryger - TV2 ØST

16 tons æbler indleveret

Resultatet er overvældende. Indtil videre er over 16 tons indleveret, og de første er allerede kværnet og tilsat gær.

- Det gærer lystigt, siger partner Flemming Jensen fra Radius.

Det er en proces, der tager tre til seks uger. Derefter skal et nyindkøb tages i brug.

- De har aldrig lavet én, der er så stor. Så det her er per definition verdens største Müller destillationsapparat, vi har fået installeret, siger Flemming Jensen.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Det her er per definition verdens største Müller destillationsapparat, vi har fået installeret, siger partner Flemming Jensen fra Radius. Foto: Peter Kryger - TV2 ØST

Godsejer: Det bobler min mave af glæde

August Hage var kun 25 år, da han overtog slægtsgården. Han håber på mere end bare en god forretning.

- Sådan et sted som gården her, der har der været et hav af mennesker i gamle dage. Jeg var så bange for, at den dag, jeg overtog det her, ville jeg pludselig stå med alle de her bygninger uden liv.

En frygt, der nu er afløst af glæde.

- Det er lige præcis det liv, jeg håbede på, siger August Hage.

Allerede i år håber de at producere 15.000 flasker, og med to nye partnere og et opland, der bakker op, er det ikke kun æblesaften, der bobler på Oremandsgård.

- Det bobler i min mave af glæde over, at vi er kommet hertil. For søren, hvor er det skønt.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App