Forventer millionoverskud efter veloverstået Vig Festival

Godt vejr og tørstige, feststemte gæster på Vig Festival er blandt andet årsagen til, at arrangørerne nu kan se frem til et millionstort overskud.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vejret var perfekt, stemningen på festivalpladsen var god, og humøret var højt. Så kort kan det siges, når arrangørerne skal gøre status efter årets Vig Festival.  

I sidste uge var omkring 20.000 gæster med til at gøre festen helt speciel under festivaldagene. Festivalen er kendetegnet ved at være for hele familien og bliver afholdt i Vig i Odsherred Kommune.

vig festival brand
Læs også
Katastrofe ramte Vig Festival - men nu er de klar til 20.000 gæster
vig festival brand
Læs også
Katastrofe ramte Vig Festival - men nu er de klar til 20.000 gæster

Og nu har arrangørerne udsigt til millionoverskud, efter de har gennemgået de foreløbige opgørelser. Det glæder festivalens formand Ole Larsen.

- Vores festival er forløbet rigtig godt. Det må vi sige. Vi er rigtig godt tilfredse med hele måden, den forløb på, og den stemning, der var på pladsen. Og vi er selvfølgelig også tilfredse med årets resultat, siger han og tilføjer:

- Det ser rigtig godt ud. Vi har været oppe at ramme fire millioner kroner i overskud førhen, og det er vi helt overbevist om, at vi også når i år.

I videoen herunder kan du se, da Vig Festival udvalgte vinderne af titlen som årets camp.

På Vig Festival havde de afholdt en konkurrence om titlen som årets camp. Vinderne blev Camp Sømændene, der modtog fire partout billetter til næste års Vig Festival.

Påsat brand skabte problemer

Udsigten til et millionstort overskud giver en god fornemmelse i kroppen hos formanden - ikke mindst fordi de frivillige bag festivalen har været igennem et hårdt år, inden de kunne nå her til. 

I marts i år kom Vig Festival nemlig i modvind, da en påsat brand ødelagde indholdet i fem containere. Branden ødelagde blandt andet el, ledninger og værktøj, hvilket resulterede i en ekstraregning på 1,4 millioner kroner. 

vig festival brand
Læs også
Tre anholdt efter ødelæggende brand i festivalcontainere
vig festival brand
Læs også
Tre anholdt efter ødelæggende brand i festivalcontainere

Efterfølgende blev tre personer sigtet for at stå bag den påsatte brand.

Imens måtte mellem 25 og 30 frivillige handle hurtigt for at rette op på skaderne ved at genopbygge og genbestille de mistede materialer, så festivalen endnu en gang kunne tage imod sommerglade gæster.

Foreninger får glæde af overskud

Sidste uges frivillige arbejde kan nu forhåbentligt resultere i et overskud på omkring fire millioner kroner ifølge formanden Ole Larsen.

quote Man er stolt og ydmyg, og man er rigtig glad, fordi hele vores festival er bygget op som en nonprofitfestival, så alle penge bliver jo sendt ud til de foreninger, der hjælper os

Ole Larsen, formand, Vig Festival

Men da Vig Festival er en nonprofit-festival, vil den ikke selv få glæde af pengene.

Det får lokale foreninger og frivillige, der har hjulpet til under festivalen, til gengæld.

- Man er stolt og ydmyg, og man er rigtig glad, fordi hele vores festival er bygget op som en nonprofitfestival, så alle penge bliver jo sendt ud til de foreninger, der hjælper os, og de ting, vi støtter, siger Ole Larsen og tilføjer:

- Der kan vi jo sende mange penge ud i området til det lokale idrætsliv, og det er vi rigtig glade for.

Udsolgt for andet år i træk

Vig Festival kunne tidligere på måneden melde alt udsolgt for andet år i træk, og det skyldes blandt andet, at festivalens program og DNA har ramt rigtigt, vurderer formanden.

Under festivalen optrådte blandt andre kunstnere som Christopher, Gnags, Aqua, Citybois, The Minds of 99 og Nephew.

- Jeg håber dels, at publikum kan lide den festival, vi har skabt. Efter lidt uro deroppe og igennem de seneste par år har vi fået skabt dét, man forventer af en Vig Festival, og at de synes, det er dejligt at komme der.

Vig Festival 2019
Læs også
Alt udsolgt - nu er Vig Festival skudt i gang
Vig Festival 2019
Læs også
Alt udsolgt - nu er Vig Festival skudt i gang

Ole Larsen mener også, at flere elementer var med til at gøre festivalens forløb ret unikt. Blandt andet vejret. Det var nemlig med dem.

- Én ting, vi slet ikke har indflydelse på, er vejret. Og der må vi bare sige, at det var det perfekte festivalvejr. Og det kan man kun ønske og håbe lykkes, siger han og tilføjer:

- Det var vindstille, der var mellem 20-23 grader, der var sol og lidt skyer. Det er det perfekte festivalvejr.

quote Det, som alle snakker om efter festivalen, er den stemning, der var på pladsen. Den var anderledes i år end den har været i lang tid. Det var virkelig en god stemning

Ole Larsen, formand, Vig Festival

Særlig stemning i år

Festivalen løb fra torsdag til lørdag. Som noget nyt havde festivalen indrettet et nyt område for gæsterne.

Området hedder Hønsegården, hvor festivalgængerne kunne spille banko og Ludo. Desuden var der også underholdning med en sangerinde fra Bakken.

Om det har gjort en forskel for gæsternes samlede billede af festivalen er ikke til at vide. Men formand Ole Larsen kan kun sige, at stemningen på årets festival var en kende anderledes i forhold til de seneste års festivaler.

Og det er takket være publikum.

- Det, som alle snakker om efter festivalen, er den stemning, der var på pladsen. Den var anderledes i år end den har været i lang tid. Det var virkelig en god stemning, siger han og tilføjer:

- Folk havde bare lyst til at skabe en fest. Folk var glade. Der var så mange kram og kærlighed i luften. Det lyder lidt klichéagtigt, men der var virkelig en glæde mellem alle, siger han.

Læs også
Vig Festival hylder årets camp – vinder fire billetter til næste års festival
Læs også
Vig Festival hylder årets camp – vinder fire billetter til næste års festival

Næste år kan Vig Festival fejre 25 års jubilæum. Og selvom der er et helt år til, er formanden allerede i gang med planlægningen.

- Det er en god fornemmelse, men jeg er allerede i gang med at 2020. Så det var ligesom det.

- Nu skal vi ikke nødvendigvis gøre det bedre (til næste år, red.), men vi skulle gerne kunne præstere igen og lave noget, folk kan lide. Og vi skal lægge os i selen. For hvis man føler, man skaber noget godt, så forpligter det også at fortsætte og udvikle det, siger han.


Nyhedsoverblik