Fodboldfesten fortsætter: Guldpigerne hyldet på Lille Næstved Skole

En fyldt idrætshal hyldede pigerne fra Lille Næstved Skole, der i går vandt guld i skolefodbold.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Guldpigerne fra Lille Næstved Skole var samlet dagen derpå, efter de i går vandt Ekstra Bladets skolefodboldturnering.

Her til formiddag blev de hyldet i skolens idrætshal af skolens 700 elever. Derudover var der tale fra blandet andet skolens rektor og byens borgmester, Carsten Rasmussen (S).

- Jeg synes, det er rigtigt, det han (borgmesteren red.) siger med, at selvom vi ikke er lige gode alle sammen, så står vi sammen om det her, og vi har vundet det sammen, siger Julie Toftkær, der er en del af guldholdet.

Artiklen fortsætter under billedet.

Guldpigerne blev i dag hyldet på Lille Næstved Skole.
Guldpigerne blev i dag hyldet på Lille Næstved Skole. Foto: Mahmoud Riyad Al-Tamir - TV2 ØST

Sikker sejr

quote Vi laver et mål efter to minutter, så vi får rimelig hurtigt overbevist dem om, at vi kommer fra Næstved, og de skal ikke lave sjov med os

Julie Toftkær, 8.D, Lille Næstved Skole

Pigerne kom hurtigt foran 1-0 i kampen i går. Dét resultat blev vekslet til 3-0 senere hen i kampen, og selvom modstanderne fra Gråsten Skole fik pyntet på resultatet, så var det pigerne fra Lille Næstved Skole, der kunne hænge guldmedaljerne om halsen.

- Vi laver et mål efter to minutter, så vi får rimelig hurtigt overbevist dem om, at vi kommer fra Næstved, og de skal ikke lave sjov med os, lyder det fra Julie Toftkær.

Artiklen fortsætter under videoen.

Jubel på Vejle Stadion.

Stor oplevelse

Torsdagens finaleopgør blev spillet på Vejle Stadion, hvor masser af supportere også var dukket op for at se kampen. På lægterne sad blandt andet alle skolens 7., 8. og 9. klasser, som blev transporteret til Vejle fra Næstved i ti busser.

quote Det var helt surrealistisk. Der var ikke rigtig nogen, der sådan rigtig forstod det, tror jeg. Det gik sent op for os, at vi havde vundet.

Julie Toftkær, 8.D, Lille Næstved Skole

Udover at pigerne kort efter kampen blev hyldet på Vejle Stadion, fortsatte festlighederne på busturen hjem til Næstved umiddelbart efter kampen, og selvom det allerede i dag er blevet hverdag for pigerne igen, så vil pigerne fra Lille Næstved Skole sent glemme gårsdagens finalesejr.

- Det var helt surrealistisk. Der var ikke rigtig nogen, der sådan rigtig forstod det, tror jeg. Det gik sent op for os, at vi havde vundet. Og så var det fedt at løbe ud til alle fra ens årgang, der stod op og klappede, og som var et mega godt heppekor og bakkede os op, siger Julie Toftkær.

Artiklen fortsætter under videoen.

Det var nogle glade guldvindere, TV2 ØST mødte, da de ankom til Næstved efter sejren.

Nyhedsoverblik