Det skal ikke være muligt at købe lattergaspatroner i kiosken eller hos isenkræmmeren, medmindre du skal bruge gassen til at sprøjte flødeskum på en lagkage med en sifonflaske.
Det mener flere partier i Folketinget, skriver Politiken.
Indtil nu har der ikke været en begrænsning på salget af lattergaspatroner eller en aldersgrænse for køb.
Lattergaspatroner bruges blandt andet i erhvervslivet af bagere og er ikke et klassisk rusmiddel. Derfor skal en eventuel regulering på området finde sted via Erhvervsministeriet.
Unge mennesker kan udvikle et misbrug
Hovedhensynet er, at vores unge ikke bliver ødelagt
Socialdemokratiets erhvervsordfører, Orla Hav, betegner det som en "alvorlig sag", at unge mennesker kan udvikle et misbrug, som de tror er harmløst, mens lægevidenskaben viser det modsatte.
- Det synes jeg, at vi samfundsmæssigt har en forpligtigelse til at reagere på. Det vil jeg gerne bære frem til en diskussion med ministeren.
- Hovedhensynet er, at vores unge ikke bliver ødelagt, siger han til Ritzau.
Orla Hav siger, at der er forskellige reguleringsmuligheder.
Han nævner, at man kan skrue på prisen eller lægge restriktioner på, hvem der kan købe lattergaspatroner. Han forestiller sig, at købere skal have en form for dokumentation for, at patronerne skal bruges i en erhvervsmæssig sammenhæng.
SF: Indfør aldersgrænse
SF's sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, ser også gerne en aldersgrænse i forbindelse med salg af lattergaspatroner.
Der er unge, som sidder og inhalerer gassen direkte fra sifonflasker
- Der er unge, som sidder og inhalerer gassen direkte fra sifonflasker. Det er helt ude i hegnet, siger hun til Politiken.
Også de radikale er klar til at tage diskussionen op for at beskytte de unge, lyder meldingen fra sundhedsordfører Stinus Lindgreen.
Han fortæller til avisen, at partiet ikke har drøftet en regulering på området internt, men ser positivt på forslaget om at indføre aldersgrænsen.
Venstre er ikke vendt tilbage på Politikens henvendelser.
Tirsdag kunne DR fortælle, at Hovedstadens Akuttelefon 1813 modtager flere opkald om senfølger af lattergasmisbrug.
I starten af juli kunne Giftlinjen ligeledes fortælle, at de oplevede en stigning i antallet af opkald om indtagelse af lattergas.
Fakta: Én ud af syv unge over 18 år har prøvet lattergas
Både Socialdemokratiet, SF, De Radikale, Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti vil indføre regler.
Det kan både være en aldersbegrænsning for køb af patronerne, en mængdebegrænsning ved køb af dem, eller at de kun må sælges udvalgte steder.
Her kan du læse, hvor mange unge der har prøvet patronerne, og hvordan de bruges:
- I Ungeprofilundersøgelsen fra efteråret 2017 har 70.573 unge i alderen 12-25 år svaret på spørgsmål om blandt andet brug af lattergaspatroner.
- I alt har godt syv procent af gruppen svaret, at de har prøvet lattergas som rusmiddel. 5,3 procent af dem var piger/kvinder. 9,1 procent var drenge/mænd.
- Blandt de unge under 18 år har 4,6 procent svaret, at de har prøvet lattergas. Blandt dem over 18 år er det 15,3 procent.
- Undersøgelsen er ikke repræsentativ, men anses for at være det bedste bud på en kilde til unges forhold til rusmidler.
- Misbruget sker typisk med en såkaldt "cracker". Det er den del af en sifon, som patronen puttes i, og som kan aktivere gassen gradvist.
- På "crackeren" påsættes oftest en ballon, som fyldes med lattergassen. Herefter suger personen lattergassen fra ballonen.
- Effekten er for de fleste en heftig rus, der typisk varer mellem 20 og 40 sekunder.
- De fleste griner under rusen, og mange får problemer med at holde balancen.
- Gassen er uden ilt, og der er en risiko for, at man bliver kvalt af iltmangel.
- Lattergaspatroner kan købes i isenkramforretninger og i stigende grad i små købmænd og kiosker. Flere forhandler dem også på nettet.
- En patron koster cirka tre kroner.
- 1. april 2015 blev det ulovligt for diskoteker og barer at sælge lattergas til beruselse.
- Ifølge produktsikkerhedsloven er det ulovligt at sælge lattergaspatronerne til misbrug.
Kilder: Københavns Politi og træk i data fra Ungeprofilundersøgelsen foretaget af Jakob Demant for Ritzau.