Fem anholdt med tyvekoster

Fem personer blev natten til søndag anholdt i Boeslunde ved Korsør. I deres bil havde de tyvekoster fra flere forskellige indbrud.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fem rumænske statsborgere blev natten til søndag anholdt på grund af opmærksomme borgere i Boeslunde.

- Vi får en anmeldelse om et mistænkeligt forhold med en bil, der holder parkeret ved Brugsen. Vi kører derud, og undervejs ringer anmelderne igen og siger, at de fem mænd, der forlod bilen nu på cykler er vendt tilbage dertil, siger Ehm Christensen, der er vagtchef ved Sydsjællands-  og Lolland-Falsters Politi.

De fem og bilen forsvandt fra parkeringspladsen, da politiet landede på stedet. Men det lykkedes en patrulje at finde frem til bilen i Korsør.

I bilen fandt de tyvekoster fra flere forskellige indbrud, og de fem bliver anholdt.

De fleste effekter kunne politiet spore tilbage til konkrete indbrud, men et par af effekterne ved de endnu ikke, hvor stammer fra.

Politiet vil derfor gerne høre fra personer, der er vendt tilbage til et hus, der har været udsat for indbrud.

De kan kontaktes på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik