Far sigtet for vold mod otte-årig søn i safaripark

En 49-årig mand er blevet sigtet for at udøve vold mod sin otte-årige søn i Knuthenborg Safaripark. Vidne anmeldte episoden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En familietur i Knuthenborg Safaripark på Lolland udviklede sig onsdag lidt for voldsomt.

En kvinde så sig i hvert fald nødsaget til at kontakte politiet, da en 49-årig mand fra Ørbæk på Fyn tog hårdt fat i sin otte-årige søn og kastede ham ned i jorden.

- Det, synes hun, er for meget. Så hun beder manden om at stoppe, fortæller vicepolitiinspektør hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Søren Nielsen.

Politi
Læs også
18-årig udsat for vold på Vig Festival - hjælp politiet med at finde voldsmand
Politi
Læs også
18-årig udsat for vold på Vig Festival - hjælp politiet med at finde voldsmand

Det resulterer i et mindre skænderi mellem kvinden og faren. Herefter kører faren i sin bil fra legeområdet Limpopoland.

- Her er vidnet så snarrådigt, at hun noterer registreringsnummeret på køretøjet og ringer så til politiet, beretter vicepolitiinspektøren.

Uenig i sigtelse

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi tager på baggrund af anmeldelsen til Knuthenborg Safaripark og træffer den 49-årige mand. Her sigter de ham for overtrædelse af paragraf 244, altså almindelig vold.

quote Men han synes jo ikke, han er gået over grænsen. Og han mener, at det er noget, der er mellem ham og den 8-årige dreng

Søren Nielsen, vicepolitiinspektør, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

- Han erkender, at han har taget fat i drengen. Men han synes jo ikke, han er gået over grænsen. Og han mener, at det er noget, der er mellem ham og den otte-årige dreng, forklarer Søren Nielsen.

Sager som disse kan være svære at bedømme lige med det samme, da der er tale om to involverede med familiær relation, fortæller Søren Nielsen.

Ikke desto mindre tager politiet sådanne sager alvorligt.

Børnevold
Læs også
Efter vold i børnehave:
- Flere pædagoger ville have forhindret overfald på min søn
Børnevold
Læs også
Efter vold i børnehave:
- Flere pædagoger ville have forhindret overfald på min søn

- Man må jo ikke revse sine børn mere på den her måde. Så vi er nødt til at skulle undersøge forholdet for at kunne udelukke, at der er et ulovligt forhold, uddyber han.

Den 49-årige far blev ikke anholdt ved episoden, men kan altså ende med at blive straffet med enten bøde eller fængsel.


Nyhedsoverblik