Families ulykke var underholdning for nysgerrige forbipasserende

De tragiske minutter, hvor Camilla Muus Andersens søn svævede mellem liv og død, blev nøje fulgt og filmet af nysgerrige borgere, der kom forbi.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er en helt almindelig dag som alle andre dage. Camilla Muus Andersens to-årige søn Damian bliver passet hos sin farfar, og de skal sammen have noget frugt. Normalt skærer familien de vindruer, der bliver serveret for Damian, over i to, men lige denne dag var vindruerne så små, at farfaren tænkte, at det ikke var nødvendigt at skære dem ud.

quote Det der med bare at stå og kigge på, det virker enormt egoistisk at stå at se på andres liv, der bliver smadret

Camilla Muus Andersen, mor til afdøde Damian

Desværre får Damian en vindrue galt i halsen. Farfaren løber ud til vejen foran sit hus i landsbyen Højby i Odsherred og råber om hjælp. To forbipasserende forsøger at hjælpe, der bliver ringet 112, og de bliver guidet til førstehjælp for at forsøge at få vindruen op.

Camilla Muus Andersen og hendes kæreste ankommer også til stedet, hvor der bliver kæmpet for at genoplive Damian.

Nysgerrige stimler sammen

Imens begynder nysgerrige forbipasserende at stimle sammen ved vejen.

- Der var nogle biler, der holdt ved vejen, og der var nogle cyklister og nogle gående. Jeg følte, at der var ret mange. Der var blandt andet en mand i en bil, der havde rullet bilruden ned, han sad og kiggede. Jeg nåede at opfange, at han så rolig ud i en situation, hvor vi alle var paniske. Det virkede surrealistisk. Og det var først bagefter at det gik op for mig, at der var flere, der havde stået og kigget. Min mor så en mand, der stod med et kamera og tog billeder, fortæller Camilla Muus Andersen.

Ulykke Ringsted
Læs også
Borgere filmer ulykker – men vi kan ikke lovgive os ud af det, mener forsker
Ulykke Ringsted
Læs også
Borgere filmer ulykker – men vi kan ikke lovgive os ud af det, mener forsker

Efter 20 minutter ankommer ambulancen. Desværre for sent.

Camilla Muus Andersen sidder i sin stue med Damians lillebror Jax på maven. Babyen er faldet i søvn i en babyslynge, og imens fortæller hun om den tragiske dag, hvor hun og kæresten mistede Damien.

- I selve situationen betød det ikke noget. Jeg tænkte ikke over det, men bagefter, da jeg begyndte at komme til mig selv igen, var jeg chokeret og kunne ikke forstå det. Det føltes som om, at vores ulykke var underholdning for dem. Det er nok deres nysgerrighed, der driver dem. Jeg er meget uforstående overfor det, og jeg har stadig ikke ord for det. Det virker så umenneskeligt og respektløst, siger hun.  

Artiklen fortsætter under billedet. 

I Camilla Muus Andersens hjem hænger blandt andet dette smilende portræt af Damian. 
I Camilla Muus Andersens hjem hænger blandt andet dette smilende portræt af Damian. 

Tre dage efter ulykken begynder Camilla Muus Andersen at huske flere forskellige ting fra de tragiske timer, og hun bliver mere og mere ramt. Hun skriver et Facebook-opslag, hvor hun opfordrer folk til at lade være med at filme og fotografere.

- Det var for at sætte fokus på det og gøre folk opmærksom på, hvad det gør ved én. I selve situationen gjorde det ikke så meget. Men efterfølgende har det ramt mig rigtig hårdt. Jeg kan mærke, at jeg har mistet rigtig meget af troen på det gode menneske. Jeg føler mig utryg ved fremmede mennesker, og det er kommet efter den oplevelse, fortæller hun.

Borgere går i vejen

Camilla Muus Andersen er ikke alene om den ubehagelige oplevelse. Politiet oplever i stigende grad, at borgere går i vejen i forbindelse med ulykker. Ifølge politiet er de nysgerrige borgere ofte ivrige efter at få taget nogle billeder eller videoer med deres mobiltelefoner, som de kan dele på de sociale medier.

Læs også
Redningsfolk til borgerne:
Stop med at filme og fotografere ulykker
Læs også
Redningsfolk til borgerne:
Stop med at filme og fotografere ulykker

Men i jagten på interessant nyt, sker det, at borgerne går i vejen for redningsarbejdet, og at politiet må sætte ekstra mandskab ind for at holde de nysgerrige sjæle væk.

- Det er beskæmmende at se alle de mennesker, der kravler rundt inde i buskene for at fået taget et godt billede eller en video, man kan dele, sagde Flemming Krog-Meyer, der er indsatsleder hos midt- og Vestsjællands Politi i forbindelse med en trafikulykke sidst i maj ved Ringsted, hvor mandskabet oplevede, at de nysgerrige borgere stod i vejen.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Camilla Muus Andersen ved ulykkesstedet, hvor ambulancefolk arbejdede. Imens stimlede folk sammen, og der holdt biler på fortorvet med nysgerrige tilskuere. 
Camilla Muus Andersen ved ulykkesstedet, hvor ambulancefolk arbejdede. Imens stimlede folk sammen, og der holdt biler på fortorvet med nysgerrige tilskuere.  Foto: Frederik Hagedorn Poulsen - TV2 ØST

Det er nu femten måneder siden, at Camilla Muus Andersen mistede Damian, siden har hun og kæresten fået sønnen Jax. Camilla Muus Andersen har stadig et håb om, at folk begynder at tænke sig om, når de bliver vidner til tragiske ulykker.

- Mit ønske er, at folk tænker mere over, at hvis de ikke kan gøre noget, og der er hjælp til stede, at de lader være med at stoppe op og tage billeder. Det virkede som om, at ulykken var en del af et show. Så havde de måske noget spændende at fortælle deres familie og venner, men det er på andres bekostning, Det der med bare at stå og kigge på, det virker enormt egoistisk at stå at se på andres liv, der bliver smadret, siger hun.

SÅDAN DÆKKER TV2 ØST TRAFIKULYKKER

 

  • TV2 ØST samarbejder med en række selvstændige, professionelle fotografer, som blandt andet hjælper os med at dække ulykker. Der er tale om erfarne fotografer, som kender love og regler og som følger anvisninger fra beredskabet. 
  • Vi bruger ikke billeder fra trafikulykker, som er taget af private.
  • Inden vi offentliggør billeder, gennemgår vi dem grundigt for at sikre, at der ikke optræder noget, der kan opleves som krænkende for implicerede eller pårørende. 
  • TV2 ØST bringer ikke billeder af tilskadekomne.
  • Vi fortæller ikke om dræbte og alvorligt tilskadekomne, før politiet har bekræftet det og har underrettet de pårørende

 

 

 


Nyhedsoverblik