Efter sommerferien får folkeskolen i Gislinge ved Holbæk sin overbygning tilbage. Politikerne håber, at det kan være med til at styrke folkeskolen og stoppe flugten til friskolerne i nærheden.
Forældrene er de potentielle vælgere, så rigtig meget kommunal skoleudvikling er afhængig af, hvordan forældrene ser på det
- Det er ret usædvanligt. Det er ikke noget, vi er stødt på her indenfor de senere år. I stedet er udviklingen gået den modsatte vej, siger Andreas Rasch-Christensen, der er ph.d. og ekspert på folkeskoleområdet hos VIA University College, der er en af Danmarks seks professionshøjskoler.
Det er en gruppe forældre, der har lagt pres på politikerne i Holbæk Byråd for at få overbygningen tilbage. De har samlet underskrifter ind fra borgere i lokalområdet og fundet data frem om det skolevalg, forældrene i byen tager, når børnene forlader skolen i Gislinge efter sjette klasse.
Skoleudvikling afhænger af forældre
Det viser sig nemlig, at langt fra alle elever, der slutter på skolen i Gislinge i 6. klasse vælger at tage overbygningen på folkeskolen i Svinninge, som de egentlig hører under, men i stedet vælger friskoler i området.
- Forældrene er de potentielle vælgere, så rigtig meget kommunal skoleudvikling er afhængig af hvordan forældrene ser på det og om de bakker op, så dét, at forældrene vil noget, det får tit og ofte lokalpolitikere til at reagere. og det er åbenbart også sket i det her tilfælde, siger Andreas Rasch-Christensen.
Artiklen fortsætter under billedet.
I syv år har folkeskolen i Gislinge ikke haft 7., 8. og 9. klasse. Overbygningen blev nedlagt og sparet væk af et politisk flertal, men nu kommer den altså tilbage.
- Det vil betyde, at børnene får en højere grad af tryghed ved at gå i skole. De skal ikke foretage nogle skift og det giver noget stabilitet og det gør også at forældrene er trygge. Så man kan forestille sig at det på sigt netop styrker folkeskolen i området.
Giver stabilitet og tryghed
Sidste år gik 27,8 procent af skolebørnene i Holbæk kommune på en privat- eller friskole. Her i landsdelen er det tal kun overgået af Lolland Kommune, hvor 28,8 procent går på privat- eller friskoler. På landsplan er tallet kun 17 procent. Det er den udvikling, politikerne i Holbæk vil forsøge at stoppe.
- Det kan være en hjælp, netop fordi man så som forældre siger: "jamen, nu går eleverne på den samme skole. De skal ikke skifte". Det giver noget stabilitet, og det giver noget tryghed forbundet med det at gå i skole, og det kan alt andet lige betyde, at man netop fastholder eleverne i den lokale folkeskole, så de ikke vælger friskoler og privatskoler i lige så stor udstrækning som tidligere, siger Andreas Rasch-Christensen og uddyber:
- Politikerne kan ikke være sikre på det. Der er mange ting, der har indflydelse. Jeg synes, at det er et velvalgt greb i forhold til netop at styrke den lokale folkeskole og begrænse tilgangen til privat og friskoler, siger han.