Derfor fløj helikoptere rundt – politiet ledte efter kvinde

Foto: Per Rasmussen

Politiet ledte tirsdag aften efter en kvinde, som har været væk siden i eftermiddags. Klokken 22.08 fandt politiet kvinden i god behold.

Flere bemærkede helikoptere, der fløj hen over den sydlige del af Sjælland og Falster.

Ifølge vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Jan Nielsen, ledte de efter en kvinde, der er mentalt syg, som formentlig ikke kunne tage vare på sig selv.

Der er tale om en 41-årig kvinde fra Vordingborg, som havde været væk siden klokken 14.30, oplyser Jan Nielsen.

Klokken 22.08 oplyser politiet, at kvinden er fundet i god behold. 

Informationerne var få, derfor søgte de med helikopter i et større område, da de ikke præcist vidste, hvor de skulle lede. 

Politiet siger, at det i høj grad lykkedes dem at finde kvinden på grund af hjælp fra vidner. 

Opdatering

  • 11. dec 2018 kl. 22:11 Opdateret med, at kvinden er fundet i god behold.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App