Danmarks dygtigste narkohunde gør søgning efter stoffer til en leg

Der er kamp på både lugtesans, stædighed og lydighed, når landets narkotikahunde mandag og tirsdag mødtes til Danmarksmesterskabet for narkohunde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Han elsker det. Det er en leg for ham, der giver stor glæde. Og havde han ikke det, så var det jo også næsten lige meget.

Sådan siger hundefører Lars Schøndorff om sin hund Kashmir, der er en af landets allerbedste narkohunde.

Lars Schøndorff og Kashmir kommer fra Dalmose og arbejder til daglig for Kriminalforsorgen. I disse dage er arbejdet i landets arresthuse og fængsler dog blevet skiftet ud med arealerne ved Sørup Herregård ved Ringsted, hvor der afholdes DM for narkohunde.

quote De er altså helt utrolige dygtige. Det er ufatteligt, hvad de kan finde af narkotika, der er gemt rundt omkring

Leif Due Nielsen, hundefører, Midt- og Vestsjællands Politi

- Det er en god lejlighed til at skærme den faglige bevidsthed og se, hvad hundene kan. Og de er altså helt utrolige dygtige. Det er ufatteligt, hvad de kan finde af narkotika, der er gemt rundt omkring, siger Leif Due Nielsen fra Midt- og Vestsjællands Politi, der står bag arrangementet i år. 

Artiklen fortsætter under billederne... 

 
  Foto: Søren Langhorn - TV ØST
Hundefører Lars Schøndorff om sin hund Kashmir deltager i dag og i morgen i Danmarksmesterskaberne for narkohunde.
Hundefører Lars Schøndorff om sin hund Kashmir deltager i dag og i morgen i Danmarksmesterskaberne for narkohunde. Foto: Søren Langhorn - TV ØST

Flot at være med

Det er de otte dygtigste politihunde fra politiet og Kriminalforsorgen, der medvirker i arrangementet. Og det at blive udtaget til DM er næsten belønning nok i sig selv, siger Lars Schøndorff.

- Der er en vis stolthed ved at være med til Danmarksmesterskabet. Men det er ikke så vigtigt for mig, om jeg vinder eller bliver nummer syv i konkurrencen, siger han. 

narkohund-javi.jpg
Læs også
Politihund finder sofa proppet med narko
narkohund-javi.jpg
Læs også
Politihund finder sofa proppet med narko

Mandag blev der blandt andet konkurreret i lydighed, og hundene skal kunne gøre præcis det, som deres hundefører beder dem om.

En typisk narkotikahund er en labrador retriever. Politihundene er specialtrænede og er ikke meget bevendte, når det kommer til andre politihundeopgaver. Til gengæld er de specialister, når det kommer til at finde narkotika.

Trods nye stoffer: Opgaverne er de samme

Selvom narkomarkedet de seneste år har ændret sig meget, så har opgaverne for politihundene ikke forandret sig.

quote Det er ikke noget, der forvirrer hundene. Grundlugten er faktisk den samme, selvom de har ændret en smule kemien i stofferne

Flemming Hartmann, leder, hundeførerne, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Det fortæller Flemming Hartmann, der er leder af hundeførerne hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Det er ikke noget, der forvirrer hundene. Grundlugten er faktisk den samme, selvom de har ændret en smule kemien i stofferne. Hundene finder alle varianter af hash, amfetamin og kokain og en lang række andre stoffer. De er virkelig dygtige, siger Flemming Hartmann.

I den sydlige kreds spiller hundene en stor opgave ved grænsen, siger han.

- Narkohundene er en forlænget arm i forhold til resten af vores personale. Når de har mistanke om narkotikafund, så kan vi indsættes og lede efter det. Og hundene er utrolig dygtige til at finde alle typer narkotika, fortæller han.


Nyhedsoverblik