Danish Crown nedlægger hundredvis af stillinger - rammer næppe lokalt slagteri

Danish Crown har cirka 29.000 medarbejdere globalt, hvor cirka 9.000 i Danmark og 7.000 i Storbritannien. Foto: TV ØST

Danish Crown oplyser, at man vil nedlægge 300-400 stillinger på grund af et behov for at spare 350 millioner kroner.

Flere hundrede stillinger hos Danish Crown står til at blive nedlagt. Det gælder primært arbejdspladser i Storbritannien.

Der kommer til at ske afskedigelser

Jais Valeur, administrerende direktør i Danish Crown

Det sker efter at regnskabet for første kvartal af slagterikoncernens regnskabsår har budt på flere udfordringer. Især for det britiske datterselskab Tulip.

Danish Crowns indtjening er fortsat udfordret af problemerne i den engelske forretning. Samtidig lever
den samlede indtjening ikke op til forventningerne, og derfor skal Danish Crown finde yderligere besparelser på tværs af koncernen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Danish Crown har cirka 900 ansatte. Foto: TV ØST

Målet er at reducere de samlede omkostninger med minimum 350 millioner kroner
i dette regnskabsår.

Har indført ansættelsesstop

I november blev det meldt ud, at Danish Crowns britiske selskab Tulip Ltd skulle spare 200 millioner
danske kroner i bestræbelserne på at bringe selskabet på fode igen. I den forbindelse har det vist sig
nødvendigt at skære betydeligt i medarbejderstaben.

- Vi har i de seneste måneder vundet flere vigtige kontrakter i England, så salgsmæssigt går det den rigtige vej, skriver administrerende direktør Jais Valeur i en pressemeddelelse.

Ringsted vil næppe blive ramt, da en væsentlig del af stillingerne, som skal nedlægges i Danmark, vil blive fundet gennem naturlig afgang

Jens Hansen, pressechef i Danish Crown

- Det ændrer dog ikke ved, at vi stadig har for høje omkostninger, så der kommer til at ske afskedigelser som et led i en gennemgribende rationalisering af Tulip Ltd, tilføjer han.

Derfor ventes mellem 300 til 400 stillinger at blive nedlagt. Danish Crown oplyser desuden, at man har ansættelsesstop og samtidig stopper for brug af konsulenter. Det betyder, at konsekvenserne for de danske ansatte vil være relativt begrænset.

Rammer næppe lokalt slagteri

De kommende nedlæggelser ventes dog ikke at ramme Danish Crowns slagteri i Ringsted, vurderer slagterikoncernen selv.

- Den her sparerunde i Danmark er ikke umildbart rettet mod produktionsarbejdspladser. Det kan ikke afvises, der kommer enkelte nedlæggelser, men det er ikke større grupper af produktionsmedarbejdere, siger pressechef Jens Hansen til TV ØST.

- Ringsted vil næppe blive ramt, da en væsentlig del af stillingerne, som skal nedlægges i Danmark, vil blive fundet gennem naturlig afgang, tilføjer han.

Danish Crown har cirka 29.000 medarbejdere globalt, hvor cirka 9.000 i Danmark og 7.000 i Storbritannien.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App