Christiansborg vil tættere på provinsen

Flertal for at holde Folketingets udvalgsmøder ude i landet, tættere på befolkningen, skriver Radio24syv.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et flertal i Folketinget ser gerne, at møder i tingets mange udvalg bliver afholdt rundt om i landet. Det skal bringe politikerne tættere på befolkningen, skriver Radio24syv.

Bag forslaget står regeringspartiet Venstre samt Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. De ser gerne, at Folketingets udvalgsmøder bliver lagt på rådhuse rundt om i landet.

- Der er mange borgere, der aldrig kommer i kontakt med deres lokale folketingsmedlem. Ved at vi kom ud i lokalsamfundene, kan vi gøre det lettere for dem. Vi skal have Christiansborg tættere på folket, siger Socialdemokratiets Benny Engelbrecht til radiokanalen.

quote Det er en vældig god idé. Det er meget væsentligt, at vi kommer ud af Christiansborg. Vi har en politikerlede, der er alt for høj

Pia Kjærsgaard (DF), folketingets formand

Pia Kjærsgaard: Det er en vældig god idé

Udvalgsmøderne skal ligge i enden på eksempelvis studieture, som udvalgene ofte er på. De skal give borgere, foreninger og organisationer mulighed for at foretræde for udvalgene.

Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, er glad for tanken.

- Det er en vældig god idé. Det er meget væsentligt, at vi kommer ud af Christiansborg. Vi har en politikerlede, der er alt for høj, siger Pia Kjærsgaard til Radio24syv. 

Folkemøde Møn 2016.jpg
Læs også
Folkemøde Møn trækker flere tusind til
Folkemøde Møn 2016.jpg
Læs også
Folkemøde Møn trækker flere tusind til

- Det kunne måske mindske spændet mellem borgere og politikere en smule. Men det kan også gøre, at vi i højere grad vil kunne vise folk, hvad de forskellige udvalg rent faktisk laver, siger hun.

Kræver lang rejsetid 

I dag kan organisationer og foreninger fremlægge problemer og ønsker for udvalg, men det skal ske på Christiansborg. Det begrænser deres muligheder, mener Enhedslisten.

- Problemet ved de her såkaldte deputationer er, at de får et kvarter til at forklare en sag og stille spørgsmål. Men hvis man kommer fra Silkeborg, så skal man rejse 3,5 time herover. Og 3,5 time hjem igen.

- Så er der mange, der vil tænke, at det er nok for langt at rejse for den tid. Ved at gøre det systematisk uden for København, så ville der være grupper, der ellers aldrig mødtes med udvalg i Folketinget, der vil præsentere deres sag, siger Enhedslistens Christian Juhl


Nyhedsoverblik