Bruger tusindvis af kroner på sin hobby - 13-årige David samler på modeltraktorer

Traktorer fylder meget i David Jensens liv, og siden han var 10 år, har han været en passioneret samler af de firhjulede landbrugsmaskiner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

New Holland, Ferguson, John Deere, JCB.

For nogle kan ovenstående navne være fremmed land.

For 13-årige David Jensen fra Maribo er de imidlertid genkendelige. Hans helt store hobby er at samle på traktorer i miniformat, og så kender man naturligvis til fire af branchens største modeller.

Siden hans bror for tre år siden forærede ham den første model, har David Jensen været samler. I dag er det hans altoverskyggende passion.

quote Det er fedt at lave noget anderledes.

David Jensen, modeltraktorsamler

Drengeværelset ligner et museum for modeller af firhjulede landbrugsmaskiner. Sengetøjet har traktormotiv, på væggen hænger en traktorkalender, og i konfirmationsgave fik han et indrammet billede med teksten: Jeg snorker ikke, jeg drømmer, at jeg er en traktor.

Artiklen fortsætter under billedet. 

I konfirmationsgave fik David Jensen blandt andet dette billede. 
I konfirmationsgave fik David Jensen blandt andet dette billede.  Foto: Rikke Stokholm - TV2 ØST
Modeltogbane
Læs også
Vild med modeltog - Mikkel har 800 meter skinner
Modeltogbane
Læs også
Vild med modeltog - Mikkel har 800 meter skinner

- Det er fedt at lave noget anderledes. Jeg har altid været bidt af traktorer, og min far har en maskinstation, så jeg har altid været med ham ude at køre, siger David Jensen, der foruden at købe også sælger og bygger modeller om.

Artiklen fortsætter under billedet. 

David Jensens drengeværelse er prydet af minitraktorer.
David Jensens drengeværelse er prydet af minitraktorer. Foto: Rikke Stokholm - TV2 ØST

Han anslår, at han hurtigt kan bruge mellem 5000-10.000 kroner om året på sin hobby, og selvom værelset efterhånden er fyldt godt op, er samlingen slet ikke komplet endnu.

- Jeg har tænkt mig at fortsætte med at samle, til jeg ikke har mere plads. Og til den tid må jeg finde på noget – rive en væg ned eller leje et lokale, siger David Jensen.


Nyhedsoverblik