Brand i kæmpebjerg på losseplads blussede op igen

Sådan så det ud, da brandfolk igen måtte rykke ud til Audebo miljøstation for at slukke en brand i en enorm bunke biomasse. Foto: Michael Johannessen

Vestsjællands Brandvæsen måtte lørdag aften igen rykke ud til brand i et kæmpe bjerg med biomasse på Audebo Miljøcenter.

Brandfolk fra Vestsjællands Brandvæsen har igen måttet rykke ud til en brand i en kæmpe affaldsbunke på mellem 5.000 og 6.000 ton biomasse ved Gislinge nord for Holbæk.

Klokken 20.07 måtte brandfolkene igen rykke ud for at slukke flammer i den store mængde biomasse, der især består af flis.

Branden blev ellers erklæret slukket tidligere på ugen – men antagelsen er, at der har ligget lidt gløder gemt og har ulmet i den store mængde brændsel.

- Der kom en ny melding om brand i affaldsbjerget, og det blev så håndteret, oplyser vagtchef Henrik Jørgensen fra Midt og Vestsjællands Politi til TV2 ØST.

VIDEO: Sådan her så branden ud, da den brød ud tidligere på ugen.

00:59 Luk video

Tog tre-fire timer at slukke

Vestsjællands Brandvæsen oplyser til TV2 ØST, at den nye indsats på stedet tog en tre-fire timer. De betegner selv opgaven som efterslukning.

Branden i det enorme bjerg af biomasse i Audebo ved Gislinge startede mandag eftermiddag, og slukningsarbejdet varede i flere dage.

Det brændende bjerg af affald ligger lige ud til den befærdede hovedvej mod Sjællands Odde, og blev af øjenvidner sammenlignet med synet af en vulkan, hvor der løb brændende ’lava’ ned af siden.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App