Brand i gård - køer reddet ud af brændende bygning

Arkivfoto. Foto: TV ØST

Ingen mennesker eller dyr kom noget til, da to længer på en firelænget gård torsdag brændte ved Vemmelev.

Det blev et stort arbejde for brandberedskabet, da en gård på Brovej i Vemmelev torsdag brød i brand. Heldigvis kom ingen noget til ved hændelsen.

Sådan er status, efter beredskabet torsdag brugte næsten hele eftermiddagen på at bekæmpe en voldsom gårdbrand.

- To længer på den firlængede gård stod i flammer. Heldigvis kom alle mennesker og de 10 kreaturer i bygningen ud i god behold, siger vagtchef Lars Denholt fra Sydsjællands og LollandFalsters Politi til TV2 ØST.

Meldingen om branden indløb klokken 14.44, men først klokken 19.50 kunne branden meldes slukket.

- Der skete omfattende skader på bygningerne, men ilden havde fat i noget hø eller halm, og det tager tid at slukke, siger han.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App