Borgmester tager første spadestik til nyt stort erhvervsområde

Ringsted Kommunes borgmester, Henrik Hvidesten (V), har torsdag taget første spadestik til Business Park Ringsted - byens nye erhvervsområde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ringsted Kommunes borgmester Henrik Hvidesten (V) skulle i dag prøve noget nyt. Han indtog nemlig en gravko for at tage første spadestik til et nyt erhvervsområde.

- Jeg blev ikke tilbudt ansættelseskontrakt, men vi kom i gang. Og det er det vigtigste, at vi kom i gang med vores nye store erhvervsområde i dag, fortæller Henrik Hvidesten.   

quote Jeg blev ikke tilbudt ansættelseskontrakt, men vi kom i gang. Og det er det vigtigste

Henrik Hvidesten, Borgmester i Ringsted Kommune

Business Park Ringsted kommer til at fylde 136 hektar svarende til 1.360.000 m2.

Borgmesteren er begejstret for det nye projekt og mener, at det vil gavne Ringsted Kommune.

- Det betyder rigtig meget, at der skabes arbejdspladser. Både for os her i Ringsted Kommune med alle dem der gerne vil flytte hertil og bor her i forvejen. Men jeg tænker også, at for store dele af Sjælland vil det her være et attraktivt sted at arbejde, siger borgmesteren.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Lars Andersen - TV2 ØST

Og det er ikke kun borgmesteren, der mener, at Business Park Ringsted kan gøre en forskel. Også næstformanden i Ringsted Erhvervsforum Kim Elfving er ikke i tvivl om betydningen af det nye område.

Læs også
Første skridt til erhvervspark - vejanlæg indvies i dag
Læs også
Første skridt til erhvervspark - vejanlæg indvies i dag

- Det ligger godt, og nu er Køge jo fyldt op. Og så kan man sige, hvad bliver det næste, og det må blive Ringsted. Så jeg tror, det er et rigtig godt tidspunkt, det bliver lagt ud på det her jord, siger Kim Elfving.

Virksomheder henvender sig allerde

Det nye Business Park Ringsted er placeret lige ved motorvej E20 tæt på afkørsel 35. Det giver derfor godt udsyn og let tilgængelighed til de mange biler, der hver dag passerer virksomhederne, når det nye område står klar.

quote Jeg er overbevist om, at det gør, at vi allerede har henvendelser fra flere virksomheder

Henrik Hvidesten, Borgmester i Ringsted Kommune

- Det er lige præcis derfor, at det her område er så attraktivt, som det er. Jeg er overbevist om, at det gør, at vi allerede har henvendelser fra flere virksomheder, siger Henrik Hvidesten.

udklip.jpg
Læs også
Stor erhvervspark på vej - den gyldne måge lander ved Vordingborg
udklip.jpg
Læs også
Stor erhvervspark på vej - den gyldne måge lander ved Vordingborg

Med de 136 hektar er der i det nye Business Park Ringsted plads til mange forskellige typer erhverv. Det kan blandt andet inkludere showrooms, produktion, transport- og logistik, håndværk og affaldshåndtering.

- Det lidt svært at sige, hvor meget virksomheder det er, for det afhænger jo også af, hvor meget plads de hver især skal bruge. Og derfor har vi lavet området meget fleksibelt, siger Henrik Hvidesten og fortsætter:

- Sådan så der både er plads til rigtig store virksomheder, der har brug for meget plads. Men også mindre virksomheder, der måske ikke har brug for så meget plads, men mere har brug for en eksponering for eksempel fra motorvejen, siger Henrik Hvidesten.


Nyhedsoverblik