Borgmester i grænsekommune: Den nuværende kontrol skaber falsk tryghed

DF vil have fast grænsekontrol, men Lollands borgmester kalder den nuværende grænsekontrol for symbolpolitik, der skaber falsk tryghed.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Onsdag meldte Dansk Folkeparti ud, at de vil have indført fast grænsekontrol, hvis de skal lægge mandater til en ny regering. Den nuværende udformning af grænsekontrollen er dog langt fra god nok, mener Lollands Borgmester, Holger Schou Rasmussen (S).

- Det er simpelthen falsk tryghed, den grænsekontrol giver. Det er symbolpolitik, og jeg synes, man bør tænke meget mere intelligent i forhold til, hvordan man laver grænsekontrol i dag, siger borgmesteren.

Grænsekontrol Scandlines Rødbyhavn
Læs også
DF-krav til ny regering: Indfør fast grænsekontrol
Grænsekontrol Scandlines Rødbyhavn
Læs også
DF-krav til ny regering: Indfør fast grænsekontrol

Han peger på, at der er mange steder, hvor man nemt kan krydse den danske grænse uden at møde en politimand.

- Hvis der er nogen, der virkelig vil spekulere i at smugle våben og mennesker ind i virkelig stor stil, så tager man jo ikke over Rødby Færge, og man tager ikke over Flensborg, siger Holger Schou Rasmussen.

Kliver_graense.jpg
Læs også
Tre år med grænsekontrol - 3.298 afvist ved grænsen
Kliver_graense.jpg
Læs også
Tre år med grænsekontrol - 3.298 afvist ved grænsen

Borgmesteren fra Lolland mener, at det i stedet skal være op til politiet, hvordan grænsekontrollen skal udføres. 

- Jeg er tilhænger af, at man giver opgaven til politiet og til eksperterne, som ved, hvordan laver man en ordentlig og effektiv grænsekontrol, siger han og nævner efterforskning af kriminelle netværk og samarbejde på tværs af grænserne, som mere effektive måder at sikre den danske grænse på.

Borgmester: Kontrollen ødelægger det fornuftige i Femern-forbindelsen

Holger Schou Rasmussen peger også på, at det kan give problemer på den kommende Femern-forbindelse, hvis der fortsat står politi og kontrollerer bilerne, der krydser den dansk-tyskegrænse.

- Den dag Femern-forbindelsen åbner, og der er grænsekontrol, og det tager 20 til 25 minutter at komme forbi, så går ideen af det fornuftige med, at man skal skabe bedre forbindelser og bedre regionalt samarbejde mellem lande, siger borgmesteren, der mener, at EU er en vigtig brik i arbejdet for at sikre de danske grænser.

- Det vigtigste er, at EU’s ydre grænser styrkes. Det er jo der, der er problemer, siger han. 


Nyhedsoverblik