Bil smadrede ind i mur – fører flygtet

01:05

Bilen fik store store skader ved uheldet mandag. Video: Jens Nielsen - TV-Kalundborg

Politiet leder efter en ung mand, efter en bil med to personer mandag morgen kørte hasarderet i Gørlev, og endte med at køre ind i en mur.

Politiet leder lige nu efter en yngre mand, der mandag morgen sad bag rettet på en bil, der kørte ind i en mur på Algade i Gørlev.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Mens en passager sad tilskadekommen tilbage i bilen, valgte føreren nemlig at stikke af fra scenen, oplyser politiet.

- Bilen er med stor kraft og tilsyneladende høj hastighed kørt ind i en mur i en bygning på Algade, og der er melding om nedstyrtningsfare. Men føreren af bilen er forsvundet, siger Martin Bjerregaard fra Midt og Vestsjællands Politi til TV2 ØST.

Politiet vil meget gerne tale med føreren af bilen, der beskrives som en ung mand med lyst hår og blåt tøj.

Samtidig arbejder beredskabet på at afstive den bygning, som bilen ramte. Der er tale om en beboelsesejendom overfor byens apotek.

Artiklen fortsætter under billedet

Der skete store skader på en ejendom i Algade i Gørlev. Bygningen skal nu sikres mod nedstyrtningsfare. Foto: Jens Nielsen

Motor slynget ud

Der er tale om et uheld, der skete med meget stor kraft. Med sammenstøddet blev dele af bilens motor slynget af motorrummet, og lå frit på vejen.

Meldingen om uheldet skete indløb klokken 7:32, men politiet kan endnu ikke oplyse noget om tilstanden på den tilskadekomne passager.

- Meldingen fra patruljen på stedet er, at han fortsat er i bilen, og at han her modtager behandling, siger Martin Bjerregaard.

Hasarderet kørsel

Politiet oplyser, at de op til uheldet havde fået anmeldelser om, at bilen kørte hasarderet. De kan dog endnu ikke sige noget om, hvor hurtigt eller præcist hvordan der blev kørt i byen.

De vil dog meget gerne høre fra eventuelle vidner til kørslen og uheldet. Har du set eller hørt noget, så kan politiet kontaktes på telefon 1-1-4.

Der skete store skader på en ejendom i Algade i Gørlev. Bygningen skal nu sikres mod nedstyrtningsfare. Foto: Jens Nielsen

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App