Beredskabsfolk flager på halv for trafikdræbt Falck-ansat

Vestmotorvejen var spærret i østgående retning i flere timer. Foto: René Lind

Vestmotorvejen var spærret i østgående retning i flere timer. Foto: René Lind

1 af 2

Beredskaber flere steder i landet vil tirsdag flage på halv for en 63-årig Falck-ansat, som mandag døde i et trafikuheld.

Beredskaber de fleste steder i landet vil tirsdag flage på halv for en 63-årig Falck-ansat, som mandag døde i et trafikuheld. 

Den 63-årige blev påkørt af en anden bilist, da han arbejdede på Vestmotorvejen ved Korsør mandag eftermiddag. Blandt andre oplyser Beredskabsstyrelsen, at man vil flage på halv i alle landets afdelinger tirsdag. 

Vores dybfølte tanker er hos vores afdøde Falck-kollega og hans nærmeste

Danske Beredskaber

- Vores dybfølte tanker er hos vores afdøde Falck-kollega og hans nærmeste, skriver Danske Beredskaber blandt andet på Twitter.

Den operative chef i Beredskabsstyrelsen, Lars Høg Schou, sender også kondolencer til den afdøde Falck-ansat.‏

Manden arbejdede som fører af en skiltevogn, som holdt på Vestmotorvejen i østgående retning mellem Korsør og Tjæreby, hvor manden og skiltevognen blev ramt af en hvid varevogn.

Ifølge politiet blev førerne af begge biler efterfølgende bragt til Slagelse Sygehus. Den 63-årige blev dog erklæret død på stedet.

Flere biler ramt af vragdele

Flere andre biler blev ved det voldsomme trafikuheld desuden ramt af vragdele. Ingen af dem kom noget alvorligt til, oplyser politiet.

De pårørende til den 63-årige mand er underrettet. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Trafikuheldet har skabt store problemer i eftermiddagstrafikken, hvor trafikken i længere tid holdt helt stille. Foto: René Lind

Føreren af varevognen, en 19-årig mand, er nu sigtet for uagtsomt manddrab. Den 19-årige er stadig indlagt på sygehuset og er ifølge politiet uden for livsfare.

Helikopter spærrede motorvejen

Politiet valgte sammen med beredskabet på stedet at spærre Vestmotorvejen i østgående retning, og kort efter blev motorvejen i vestgående retning kortvarigt spærret, fordi en lægehelikopter skulle lande på strækningen.

Trafikuheldet har skabt store problemer i eftermiddagstrafikken, hvor trafikken i længere tid holdt helt stille. I forbindelse med ulykken var Vestmotorvejen spærret i omkring tre timer, men kort før klokken 17.00 er den helt åben igen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App