Badning ved naturperle forbydes: - Vi kan konstatere, at det lugter grimt

5. juli valgte Kalundborg at fraråde badning ved Ulstrup Strand på Røsnæs. Det er nu opgraderet til et decideret forbud. Foto: Privat

Der lugter grimt ved Ulstrup Strand på Røsnæs. Nu har kommunen udstedt et forbud mod badning.

På halvøen Røsnæs nordvest for Kalundborg finder man noget af Danmarks smukkeste natur. Men badeglade lokale og gæster skal lige nu være varsomme i dele af området.

Fredag den 5. juli måtte Kalundborg Kommune nemlig fraråde borgere og andre gæster at bade på Ulstrup Strand på den naturskønne ø Røsnæs i den nordlige del af Kalundborg Fjord.

Vi kan konstatere, at det lugter grimt, og at det givetvis er spildevand

Mads Damkjær, kommunikationschef i Kalundborg Kommune

- Vi kan konstatere, at det lugter grimt, og at det givetvis er spildevand, forklarer Mads Damkjær, kommunikationschef i Kalundborg Kommune.

Endnu kan kommunen ikke fastslå, hvad forureningen mere nøjagtigt består af, eller præcis hvor den kommer fra.

Artiklen fortsætter under billedet.

Forureningen er sket ved Ulstrup Strand på den sydlige del af halvøen Røsnæs. Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Årsagen ukendt

Fordi der er tale om en mistanke om spildevandsforurening, er beskeden fra Kalundborg Kommune nu, at badning ikke kun frarådes. I stedet har kommunen opgraderet til et decideret forbud mod badning på Ulstrup Strand. Det kræver reglerne fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

- Man ved, at det er en forurening, men man ved endnu ikke, hvad det skyldes. Det håber vi, at vi er klogere på efter weekenden, forklarer Mads Damkjær.

Den formodede spildevandsforurening kommer til stranden fra et vandløb, der løber forbi campingpladsen Røsnæs Naturcamping. Trods forbuddet mod badning på stranden er det dog ikke noget, der har givet problemer for campingpladsens gæster, oplyser Røsnæs Naturcamping.

Man ved, at det er en forurening, men man ved endnu ikke, hvad det skyldes

Mads Damkjær, kommunikationschef i Kalundborg Kommune

Kommune har taget nye prøver

Kommunen tog 8. juli prøver fra en fast målepunktstation ved Ulstrup Strand. Strømmen løber dog mod øst, mens målepunktstationen står vest for det sted, hvor vandet løbet ud i fjorden. Derfor har kommunen taget nye prøver vest for udløbet, som kan give et mere retvisende resultat. 

Samtidig mangler kommunen at finde ud af, hvor forureningen i sidste ende kommer fra.  

- Når vi ved mere om det, kan vi rense op og melde noget mere præcist ud om, hvor lang tid det vil tage, før der kan åbnes, fortæller Mads Damkjær.

Røsnæs er Sjællands vestligste punkt og et yndet mål for naturelskere. Se dronevideo fra halvøen her:

00:33 Luk video

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App