Atter tryghed på Sydskolen

Atter ro på Sydskolen

Onsdag var Dagen derpå, hvor trygheden atter havde indfundet sig på Sydskolen i Fårevejle, efter det kom frem tirsdag, at skolen var et terrormål i den såkaldte Kundby-sag.

Der var tryghed at spore hos forældre, lærere og elever onsdag, som var dagen derpå. Tirsdag blev det offentliggjort, at Sydskolen i Fårevejle var et af målene for terror i den såkaldte Kundby-sag.

Ved retten I Holbæk kom det frem at Sydskolen I Fårevejle var en ud af to skoler, som den nu 16-årige pige fra Kundby havde planlagt at bombe med en gødningsbombe. Odsherred Kommune valgte samme aften at indkalde forældre til børn på skolen til et orienteringsmøde, da de nye oplysninger havde skabt en hel del utryghed hos både lærere, elever og forældre. En af de forældre, som deltog i mødet, var Linda Andreasen fra Fårevejle. Hun kunne trygt aflevere sin søn i skole onsdag.

- Det var faktisk rigtig fint. Vi havde været til møde i går (tirsdag, red.) og blev forsikret af politiet og alle andre, at det var ganske trygt. Så vi har været helt rolige og snakket med vores barn, siger Linda Andreasen, hvis søn går på skolen.

Dialogen mellem børnene og deres forældre har Sydskolen fremhævet, som en måde at få genskabt en normal hverdag. Derfor har skolens personale lagt vægt på at tale med børnene om bombetruslen, fortæller skoleleder Dorthe Baun.

- Det er meget individuelt alt efter alder. Men de voksne der er tæt på børnene, har talt med dem, og de har også talt med klassen, hvis der har været behov for det. Og i går var vores helt store tema i forhold til forældrene at det er vigtigt med dialog, siger Dorthe Baun.

Den 16-årige pige fra Kundby sidder nu varetægtsfængslet. Hun har selv gået på Sydskolen i Fårevejle.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App