Cyklist i kritisk tilstand efter buspåkørsel

Anmeldelsen indløb til politiet klokken 13.15. Foto: René Lind

En cyklist er i kritisk tilstand, efter at cyklisten kom i klemme under en bus på Ringstedgade i udkanten af Næstved.

En cyklist er i kritisk tilstand, efter cyklisten er kommet i klemme under en bus på Ringstedgade i udkanten af Næstved.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Det var en forbipasserende, der slog alarm

Ole Hald, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

- Cyklisten er angiveligt svinget ud foran en bus. Personen på cyklen er kørt i sammen færdselsretning som bussen, men personen kom så i klemme, siger Ole Hald, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Fragtet væk i helikopter

Anmeldelsen indløb til politiet klokken 13.15.

- Det var en forbipasserende, der slog alarm, siger Ole Hald.

Der blev tilkaldt en lægehelikopter til stedet, og cyklisten er blevet fragtet til Rigshospitalet i København.

- Cyklistens tilstand er kritisk, siger Ole Hald.

Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse mere om cyklisten.

Afhører vidner

Politiets bilinspektør skal nu forsøge at klarlægge trafikuheldet, imens regulerer betjente på stedet trafikken.

- Vi afhører vidner på stedet, og vi har åbnet op for trafikken i den ene bane på stedet, siger Ole Hald.

Politiet opfordrer bilister på strækningen til at vise hensyn til beredskabets arbejde.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App