Advarsel: Usædvanligt stort vandforbrug

Et unormalt højt vandforbrug hos forbrugere af Store Heddinge Vandværk får nu vandværket til at gå ud med en advarsel.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er et alarmerende stort forbrug af vand i Store Heddinge i øjeblikket. Derfor opfordrer vandværket forbruderne til at være ekstra opmærksomme.

Det skriver Sjællandske.

- I forbindelse med den årlige fjernaflæsning af vandforbrug hos værkets forbrugere, har vi konstateret et unormalt forbrug hos et mindre antal forbrugssteder, forklarer Viggo Nielsen fra Store Heddinge Vandværks bestyrelsen.

Kan skyldes utætheder

Det kan skyldes dryppende vandhaner, cisterne, der løber eller anden utæthed. Værst er det dog, hvis det er i skjulte rør.

- Forbrugerne opfordres til at finde årsagen og få det rettet eventuelt ved hjælp fra en VVS-installatør. På sigt kan det blive en kostbar fejl i installationen, lyder advarslen

Berørte forbrugere er blevet orienteret ved brev.

- Vi vil gerne opfordre til, at man selv jævnligt holder øje med sit vandforbrug på vandmåleren. Såfremt en infokode blinker under tælleren, så bør det føre til man undersøger hvorfor. Blinker LEAK betyder det, at der uafbrudt er løbet vand gennem måleren mindst 1 time indenfor de seneste 24 timer. Blinker BURST er det alvorligt, da der indenfor 30 minutter er løbet en større mængde vand gennem måleren og tydende på brud på vandrør, forklarer Viggo Nielsen.

/Sjællandske


Nyhedsoverblik