Pas på! Der kommer en spøgelsesbilist imod dig.
Sådan skrev Vejdirektoratet tidligt onsdag morgen, fordi en trafikant på Holbækmotorvejen havde observeret en bilist kørerende i den forkerte retning på strækningen.
Spøgelsesbilisten kørte ifølge Vejdirektoratet på Rute 21 Holbækmotorvejen, fra Roskilde mod Sjællands Odde mellem Kirke Sonnerup og 20 Holbæk Vest.
Ingen personskade
- Vi fik en melding om en trafikant oppe fra Odsherred, der åbenbart var på vej i den forkerte retning, Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi.
- Men vi fik ikke andre meldinger, så det var forhåbentlig en bilist, der selv, hvis der var tale om en spøgelsesbilist, selv opdagede fadæsen. Så der var heldigvis ingen uheld, siger han
Anmeldelsen om spøgelsesbilisten tikkede ind hos politiet klokken 06.25.