39-årig risikerer flere års fængsel efter skyderi

Politiet har sigtet en 39-årig mand for at stå bag et skyderi i Skælskør, hvor en 49-årig mand blev ramt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 39-årig mand risikerer op til flere års fængsel, efter han er blevet siget for at stå bag et skyderi onsdag aften i Skælskør.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Ifølge politiet var det en uoverensstemmelse mellem to mænd, den 39-årige formodet gerningsmand og en 49-årig mand, der onsdag eskalerede i det centrale Skælskør nær Stationsvej. Skænderiet endte ud et skyderi, hvor den 49-årige blev skudt i hånden med en hardballpistol.

quote Det er en udløber af noget drikkelag og en personlig uoverensstemmelse

Søren Ravn-Nielsen, vicepolitiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Politiet har klarlagt forløbet

Gerningsmanden forsvandt kort efter episoden fra stedet, og politiet indsatte svært bevæbnede betjente i området for at finde ham. Senere anholdt politiet den 39-årige formodet gerningsmand i en nærliggende lejlighed i Skælskør.

- Vi har fået klarlagt hændelsesforløbet og har afhørt den anholdte, hvorefter han er blevet løsladt igen. Det fuldt klarlagt, hvad der er sket, fortæller Søren Ravn-Nielsen, vicepolitiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Det er en udløber af noget drikkelag og en personlig uoverensstemmelse. Der er ikke tale om noget banderelateret, tilføjer han.

Blev kørt væk i ambulance

Den 39-årige er dog blevet sigtet for overtrædelse af paragraf 245, der dækker over vold. Hvis han bliver dømt skyldig, kan han risikere op til seks års fængsel.

politi arkiv
Læs også
Mand ramt af skud i Skælskør
politi arkiv
Læs også
Mand ramt af skud i Skælskør

- Nu skal sagen færdiggøres og sørges for, at der kan rejses tiltale mod manden, siger Søren Ravn-Nielsen.

Efter skudepisoden onsdag aften blev den 49-årige mand fragtet med ambulance til sygehuset, hvor han fik pillet haglet ud af hånden. Manden var ifølge politiet allerede udskrevet igen omkring klokken 21.00 sammen aften og gik selv fra sygehuset.


Nyhedsoverblik