20-årig tiltalt for at filme døde passagerer ved togulykke

20-årig er tiltalt for at tage billeder og video af afdøde personer efter togulykken på Storebæltsbroen. Derefter delte han dem.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 20-årig mand, som 2. januar 2019 var med på det forulykkede tog på Storebæltsbroen, optog billeder og video, der blandt andet viste legemsdele fra personer dræbt ved ulykken, og delte materialet med andre.

Det fremgår af et anklageskrift fra Fyns Politi, som Fyens Stiftstidende har fået aktindsigt i.

Den 20-årige mand fra Høje Taastrup, tidligere Odense, er tiltalt for overtrædelse af paragraf 264 d i straffeloven. Den handler om at have videregivet billeder af private forhold og i dette tilfælde afdøde personer om bord på det forulykkede tog.

Ulykken fandt sted tidligt om morgenen, da lyntoget var på vej fra Odense til København på lavbroen over Storebælt. Her blev ramt af en ikke tilstrækkelig fastspændt trailer på et godstog.

Havarikommissionen togulykke
Læs også
Havarikommissionen: Flere trailere sad løst ved togulykke på Storebælt
Havarikommissionen togulykke
Læs også
Havarikommissionen: Flere trailere sad løst ved togulykke på Storebælt

Sendte billeder til medier

Af anklageskriftet fremgår det, at manden, som selv var med i toget, umiddelbart efter ulykken optog billeder og video, der blandt andet viste legemsdele eller andet biologisk materiale fra fem afdøde personer, skriver avisen.

Billederne og videoen videresendte han til flere forskellige medier, i anklageskriftet nævnes DR P4, TV2 Øst og Politiken, samt til to navngivne personer, angiveligt bekendte til den 20-årige mand.

Ifølge Fyens Stiftstidende er sagen sat til at køre den 1. maj ved Retten i Svendborg.

De pågældende medier, som modtog billederne og videoen af de afdøde passagerer, har siden selv fjernet det fra deres hjemmesider og er ikke tiltalt i sagen.

Togulykke Storebælt
Læs også
Medie:
Tillidsmand mistænkt for at skjule oplysninger efter togulykke på Storebælt
Togulykke Storebælt
Læs også
Medie:
Tillidsmand mistænkt for at skjule oplysninger efter togulykke på Storebælt

Umiddelbart efter ulykken gav den 20-årige mand interview til Politiken. Her forklarede han, hvordan han havde været med til at hjælpe og redde tilskadekomne, som sad i vognen foran ham, da ulykken skete.

Efter anklagemyndighedens opfattelse nøjedes han ikke med at hjælpe de tilskadekomne, men tog også billeder og video af de afdøde.

Ifølge avisen nægter manden sig skyldig.


Nyhedsoverblik