Teltlejr til flygtninge kostede millioner - nu pilles den ned og smides væk 

Teltlejren ved Vordingborg skulle huse migranter og flygtninge, hvis Danmark igen endte i en flygtningekrise. Nu bliver teltene smidt ud. 

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Teltene har stået slået op i årevis - men ingen har nogensinde sovet i dem. Nu er det imidlertid slut. Mandag er arbejdet med at fjerne teltene fra lejren i Vordingborg i gang – og teltene ender nu i store affaldscontainere, der køres bort.  

- De kan ikke mere. De skal bare ud, siger Jørn West fra West Presenning i Ringsted, der de seneste år har vedligeholdt teltene, og som nu også står for at pille dem ned.

Læs også
Teltlejre til flygtninge har kostet 65 millioner - nu lukker de
Læs også
Teltlejre til flygtninge har kostet 65 millioner - nu lukker de

Også Vordingborgs borgmester Mikael Smed (S) er tilfreds med, at teltlejren nu forsvinder.

 - Det her skulle være et modtagecenter, hvor flygtninge og migrenter skulle bo i nogle dage, før de blev fordelt til resten af landet. Den har aldrig været i brug - og der var aldrig tegn på, at der skulle komme så store flygtningestrømme, som den skulle kunne håndtere. Jeg tænker, at den mest af alt skulle sende et politisk signal til resten af verden om, at man endte i en teltlejt, hvis man rejste til Danmark, siger han.

Artiklen fortsætter under billederne.

Jørn West fra West Presenning i Ringsted er i gang med at skille et telt ad.
Jørn West fra West Presenning i Ringsted er i gang med at skille et telt ad. Foto: Anders Garde
Sådan så det ud, da teltlejren i Vordingborg blev pillet ned.
Sådan så det ud, da teltlejren i Vordingborg blev pillet ned. Foto: Anders Garde
Sådan så det ud, da teltlejren i Vordingborg blev pillet ned.
Sådan så det ud, da teltlejren i Vordingborg blev pillet ned. Foto: Anders Garde

En af to lejre 

Teltlejren i Vordingborg er en af to lejre i Danmark, der stod klar som beredskab, hvis flygtningekaravaner igen skulle strømme ind over Danmark. 

Lejren i Søgård i Sønderjylland og i Vordingborg blev bygget til at kunne tage imod 2.150 personer over en periode på seks døgn. De kom imidlertid aldrig i brug, og de to lejre har nu til sammen kostet skatteyderne mere end 65 millioner kroner i vedligehold – men de tages ned, da der ikke er en umiddelbar risiko for, at de ville komme i brug. 

Luftfoto_teltlejr_vordingborg2.jpg
Læs også
Venstre om tomme teltlejre til millioner: - Du kan se det som en brandforsikring
Luftfoto_teltlejr_vordingborg2.jpg
Læs også
Venstre om tomme teltlejre til millioner: - Du kan se det som en brandforsikring

Teltene i Søgårdlejren er allerede pillet ned, og de opbevares nu i en hal nær lejrområdet, så de er klar til at blive stillet op igen. 

Sagen er dog en anden for teltene i Vordingborg. De er så slidte, at der ikke er nogen anden løsning end at sende dem til genbrugspladsen, oplyser Rigspolitiet i et skriftligt svar til TV2 ØST. 

Artiklen fortsætter under billederne.

Sådan så det ud, da teltlejren i Vordingborg blev pillet ned.
Sådan så det ud, da teltlejren i Vordingborg blev pillet ned. Foto: Anders Garde
Sådan så det ud, da teltlejren i Vordingborg blev pillet ned.
Sådan så det ud, da teltlejren i Vordingborg blev pillet ned. Foto: Anders Garde

Var rådnet

Jørn West fra West Presenning i Ringsted har de seneste år stået for vedligeholdet af teltene i Ringsted – og der er ikke noget ved teltene, der er værd at bevare, siger han. 

- Det er en god beslutning, hvis jeg skal være ærlig. Teltene er lavet af PVC, men der var trængt vand ind i teltene. Så der stank af råd og svamp, og samtidig var gulvene i teltene helt rådnet op, fortæller Jørn West til TV2 ØST. 

Det vil tage en uge at pille teltlejren ned – mest fordi teltene skal skilles ad på stedet og kildesorteres, så eksempelvis PVC, sandsække og jernstativer kommer i de rette containere. Derefter kan Vordingborg Kaserne igen benytte området. 

Rigspolitiet oplyser til TV2 ØST, at de har indgået aftaler, så de vil kunne købe nye telte til hurtig levering, hvis det skulle vise sig nødvendigt. Dermed vil teltlejrene meget hurtigt kunne genopbygges, hvis behovet opstår, oplyser myndigheden i det skriftlige svar.  

Sådan så det ud, da teltlejren i Vordingborg blev pillet ned.
Sådan så det ud, da teltlejren i Vordingborg blev pillet ned. Foto: Anders Garde

Nyhedsoverblik